Åbner i en ny fane

Ny rapport om kollaborativ læring og komplekse velfærdsudfordringer

Nyhed: Nordplus resultater

Professionshøjskolen Absalon har sammen med partnere fra Sverige og Finland udgivet rapporten “Kollaborativ læring og professionel udvikling for at navigere ’wicked problems’”. Publikationen samler erfaringer med to nordiske læringsmodeller og giver konkrete værktøjer til fagprofessionelle, undervisere og organisationer, der arbejder med komplekse udfordringer i velfærdssektoren.

Norden
Antoniya Doneva
Antoniya Doneva, Chefredaktør og kommunikationsmedarbejder
Antoniya DonevaChefredaktør og kommunikationsmedarbejder
Nærbillede af små hvide blomster med tekst om kollaborativ læring og professionel udvikling til at navigere komplekse problemer.
Kollaborativ læring og professionel udvikling og professionel udvikling for at navigere ‘wicked problems’

Rapporten er udviklet i forbindelse med Nordplus Voksen-projektet Collaborative learning for wicked problems: Mapping of two Nordic models for learning and professional development 2024-2025. 

Fokus på “wicked problems”

Rapporten tager afsæt i de komplekse problemer, som velfærdsprofessionelle møder i deres hverdag – de såkaldte “wicked problems”. Det kan være udfordringer præget af mange aktører, modstridende hensyn og forandringer, som ikke kan løses med simple løsninger eller standardiserede metoder. 

Rapporten beskriver, hvordan kollaborativ læring og tværprofessionelt samarbejde kan styrke organisationers evne til at håndtere disse udfordringer gennem refleksion, fælles undersøgelse og udvikling af nye praksisser.

To nordiske modeller i centrum

Rapporten undersøger særligt to etablerede nordiske modeller for læring og udvikling:

  • Læringscirkler, som bygger på den nordiske tradition for demokratisk og deltagerdrevet læring. 
  • Change Laboratory, en forskningsbaseret metode udviklet i Finland til organisatorisk udvikling og praksisforandring. 

Gennem konkrete cases fra blandt andet skoleområdet, socialområdet, ældreplejen og sundhedssektoren viser rapporten, hvordan modellerne kan anvendes i praksis til at understøtte både professionel udvikling og organisatorisk transformation.

Læs rapporten her (pdf)

Læs mere om projektet Collaborative learning for wicked problems: Mapping of two Nordic models for learning and professional development 2024-2025 i artiklen Læringscirkler er en gammel og moderne vej til udvikling.

Nordplus Voksen-projektet Collaborative learning for wicked problems: Mapping of two Nordic models for learning and professional development 2024-2025 blev gennemført med finansiering fra Nordplus Voksen i samarbejde mellem partnere fra Finland, Sverige og Danmark.

Partnerorganisationer

Sverige: Stockholm Universitet

Danmark: Professionshøjskolen Absalon (lead)

Finland: Oulu Universitet og Helsinki Universitet

Få NLL’s nyhedsbrev

Med NLLs nyhedsbrev får du: Nyeste viden fra NLL som fx policy briefs og rapporter, vigtige nyheder fra de nordiske lande, aktuelle artikler, der går i dybden med feltet på tværs af sektorer, temaer og geografi samt overblik over kommende konferencer, seminarer og events.

Looking for something in particular?

Or do you have a question about NLL and Lifelong Learning?
Try our new customized NLL AI Assistant.

Try it here
Søg på NLL