Din adresse skal ikke afgøre, om du kan tage en uddannelse, og samtidig skal der sikres kvalificeret arbejdskraft i alle dele af landet. Sådan lyder hovedtankerne i en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketing vedtog i foråret 2021. Aftalen betyder, at der skal skabes flere studiepladser i mindre byer, mens der skal nedlægges pladser i de største byer. Samtidig er der afsat penge til, at de mindre uddannelsesinstitutioner kan få økonomien til at hænge sammen.
Den politiske aftale er omdiskuteret i uddannelsesverdenen, og synspunkterne afhænger i høj grad af, hvor i landet man ser den fra.
Hos UC Syd, der blandt andet uddanner pædagoger, lærere og sygeplejersker i Syd- og Sønderjylland, er rektor Alexander von Oettingen positiv.
– Hvis det ikke havde været for den politiske vilje i forbindelse med udflytningen – herunder den økonomiske del af det – så var vi blevet nødt til at lukke nogle mindre uddannelsessteder med små udbud, siger han.
En anden konsekvens af den politiske og økonomiske håndsrækning er, at uddannelsesinstitution har fået mod på at åbne nye tilbud.
– Vi gør det muligt at læse til pædagog i Tønder. Det havde vi ikke haft modet til uden de her initiativer, fortæller rektoren.
Ny tro på uddannelser
Generelt er UC Syd oppe imod nogle store tendenser, siger Alexander von Oettingen. Den ene er, at de nuværende ungdomsårgange er forholdsvis små.
”Vi kan ikke ændre på antallet af unge. Samtidig er søgemønstret til uddannelser sådan, at man næsten pr. automatik søger til de store byer. Trenden er, at man søger væk for at få et studieliv,” siger han og peger på, at de såkaldte velfærdsuddannelser – til blandt andet lærer, pædagog og sygeplejerske – generelt ikke er forbundet med stor prestige blandt unge.
– De forskellige faktorer slår tilsammen hårdt mod en uddannelsesinstitution som vores, siger han.
Om de politiske initiativer virker, så flere tager en uddannelse i Syd- og Sønderjylland, er endnu for tidligt at vurdere. Der har dog været mere indirekte resultater, fortæller rektoren.
– For få år siden havde man lokalpolitisk ikke stor lyst til eller tro på uddannelsessatsninger. Det har man nu. Der er stort fokus på uddannelsespolitiske initiativer i kommunerne i vores område, siger Alexander von Oettingen.
Udflytning løser ikke kerneproblemet
Flytter man perspektivet fra Sønderjylland til København, er vurderingen mindre positiv.
– Vi er meget optaget af vores forpligtigelse til at levere uddannet arbejdskraft i regionen, hvor der er mangel på pædagoger, sygeplejersker og lærere. Men det hjælper udflytningen dog ikke på. Udflytningen løser ikke kerneproblemet, som er, at for få vælger disse uddannelser, siger Tove Hvid, der er direktør for videreuddannelse på Københavns Professionshøjskole.
Den københavnske professionshøjskole skal alligevel følge de politiske beslutninger og er i fuld gang. Indtil videre er man i gang med at oprette en læreruddannelse i Hillerød små 40 kilometer nord for København.
– Det, tror vi på, bliver en succes. Det kan få nogen i området til at tage en uddannelse, de ellers ikke ville have taget. Udfordringen er, at der har været nedgang i ansøgere på læreruddannelsen mange steder, så vores frygt er, at nogle klasser ikke bliver fyldt op, siger Tove Hvid.
Udflytning på nettet
Fra politisk side er der lagt op til, at næste trin for skolen er at oprette uddannelser på Københavns Vestegn. Det gør man også, men sandsynligvis ikke på den traditionelle måde ved at åbne en ny afdeling.
– Åbnede vi en ny afdeling, ville vi også hjælpe den kommune, hvor den skulle ligge. Men for de studerende i nabokommunerne vil det sandsynligvis tage lige så lang tid at komme til den nye afdeling som at tage S-toget ind til København. Derfor ville det ikke have den store effekt, siger Tove Hvid.
Derfor har professionshøjskolen i første omgang indgået en aftale om et partnerskab med Høje Taastrup Kommune, som blandt andet skal føre til, at flere kan tage både grund- og efteruddannelser elektronisk.
Københavnere flytter ikke til små byer
Eva Mærsk er ph.d. fra Universitetet i Groningen og Syddansk Universitet og har undersøgt, hvad der får unge til at studere og bosætte sig i provinsen. Hun kalder ideen grundlæggende sympatisk og rigtig. Hun er dog kritisk overfor udførelsen.
– Baseret på min forskning kan jeg se, at nogle unge aktivt vælger at uddanne sig i provinsen. Det er dog af andre årsager, end dem der er lagt op til her. Det handler om, at de gerne vil være tæt på familien, at de foretrækker at bo i en mindre og overskuelig by, eller at der er en helt specifik studieretning, som de ikke kan tage andre steder, siger hun. Hun peger på, at en del af de uddannelsespladser, som bliver valgt, er pendlerpladser. De studerende flytter ikke til byen og bliver der ikke efter studiet.
– Dem, der vælger at studere og blive i provinsen, er dem, det giver socialt mening for. De er etableret med familie, og meget ofte er de selv vokset op i området. Er man vokset op i København eller måske Odense, så flytter man ikke til en lille by, siger Eva Mærsk.
Unge vil have godt uddannelsesmiljø
Det er dog langt fra alle, der har lyst til at bo der, hvor de er vokset op, forklarer forskeren, som blandt andet har undersøgt, hvad der kan gøre det attraktivt at bo i Esbjerg.
– Man flytter kun tilbage til Esbjerg, hvis man har haft det fedt, mens man boede der. Derfor skal kommuner og byer bruge deres ressourcer på at gøre det attraktivt at bo i en by i stedet for at bruge pengene på kampagner. Unge vælger med fødderne, siger hun. En del af den politiske plan er, at forholdsvis mange mindre steder skal have en afdeling eller sin egen selvstændige uddannelsesinstitution. Eva Mærsk frygter, at den tilgang ikke kommer til at virke efter hensigten.
– Min og andres forskning viser, at det virker bedre, hvis man opretter et regionscenter med flere uddannelser samlet, så der bliver et godt uddannelses- og ungdomsmiljø. Det vil måske se dårligt ud for nabokommunerne, fordi deres unge mennesker flytter væk, men flytter de bare til nabokommunen, er der en chance for, at de måske flytter tilbage igen, når de er færdige med at studere, siger hun.
Den politiske aftale betyder, at der frem mod 2030 blandt andet sker dette:
- Omkring 2.400 uddannelsespladser flyttes ud af de største byer.
- Yderligere 2.000 nye studiepladser etableres uden for de fire største byer.
- 41 nye uddannelsesinitiativer modtager ekstraordinære etableringsmidler.
- Samlet set har aftalepartier prioriteret 805 mio. kr. i etablerings- og udviklingsmidler fra 2021-2028.
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet