I Norden og Baltikum klarer vi os godt i PIAAC – OECD’s sammenligning af voksnes færdigheder på tværs af lande. Men nye analyser viser, at de velkendte landsgennemsnit kun fortæller en del af historien. Når forskerne sammenligner generationerne, træder meget forskellige nationale mønstre frem.
To forskere fra det danske forsknings- og analysecenter VIVE, Vibeke Jakobsen og Christoffer Scavenius, står sammen med kollegaer fra fem nordisk-baltiske lande bag analyserne, som blev fremlagt på den nordisk-baltiske PIAAC-konference i Finland i august.

Første runde af OECD’s PIAAC-undersøgelse blev gennemført i 2011-12 og anden runde i 2022-23. I de fem nordisk-baltiske lande, der deltog i begge runder, er der generelt fremgang i færdighederne.
Men bag hvert landsgennemsnit gemmer sig omkring 50 fødselsårgange, som er vokset op og uddannet under vidt forskellige historiske forhold.
-Deltagerne strækker sig over seks årtier. De har haft vidt forskellige opvækstmiljøer og skolesystemer, og samtidig forandrer befolkningssammensætningen sig over generationer. Derfor giver det mening at bryde tallene op i aldersgrupper, siger Christoffer Scavenius.
Samme gennemsnit – forskellige udfordringer
Forskerne har set på talfærdigheder i 2022/23 generation for generation og sammenlignet hver generation i Danmark, Estland, Finland, Letland, Norge og Sverige med gennemsnittet for samme generation i hele den nordisk-baltiske region.
Sverige og Estland er det tydeligste eksempel på, hvad der gemmer sig bag gennemsnittene. De to lande har næsten samme gennemsnit, men i Sverige klarer de yngre generationer sig relativt dårligere, mens det i Estland især er de ældre generationer.
For at komme tættere på en forklaring undersøger forskerne tre forhold: Køn, indvandrerbaggrund og uddannelse. Spørgsmålet er, hvor meget af forskellene mellem lande og generationer, der hænger sammen med, at befolkningerne er forskelligt sammensat, og hvor meget der står tilbage, når der er taget højde for de tre forhold.
I Sverige hænger en væsentlig del af generationsmønstret ifølge analysen sammen med befolkningens sammensætning. Her er andelen med indvandrerbaggrund særligt stor blandt de yngre generationer sammenlignet med de øvrige nordiske og baltiske lande.
I Estland ser migrationshistorien anderledes ud. Her er andelen med indvandrerbaggrund særligt stor blandt de ældre generationer sammenlignet med de øvrige nordiske og baltiske lande. Mønstret afspejler blandt andet migrationen i sovjettiden.
To lande, der ved første øjekast ligger tæt på hinanden, kan altså stå med meget forskellige udfordringer.
-Når det viser sig, at Estland er mest udfordret i de ældre generationer og Sverige i de yngre, betyder det, at landene skal sætte ind med forskellige indsatser for at håndtere udfordringerne, siger Vibeke Jakobsen.
Et eksamensbevis fortæller ikke hele historien
Indvandrerbaggrund er kun én af de variable, forskerne undersøger. En anden er uddannelse, og her er der i Letland et interessant paradoks.
Det ville være nærliggende at forklare landets relativt lave PIAAC-resultater med et lavere uddannelsesniveau. Men den forklaring holder ikke umiddelbart.
Andelen med videregående uddannelse er høj i hele regionen, og Letland ligger omtrent på niveau med Danmark, Norge og Finland. Letlands voksne har altså relativt meget formel uddannelse, uden at deres målte færdigheder følger tilsvarende med.
Det peger på, at det ikke alene er afgørende, hvor længe mennesker uddanner sig, men også hvilke færdigheder de opbygger, og hvad der sker med dem senere i livet.
-Det viser sig, at uddannelse ikke forklarer ret meget, for vi er alle lande med relativt høje uddannelsesniveauer. Men måske kan resultaterne fortælle noget om kvaliteten af uddannelserne, og om hvordan færdighederne bliver holdt ved lige, siger Vibeke Jakobsen.
En del står stadig uforklaret
De nyeste analyser af PIAAC-undersøgelsen giver dermed ikke kun svar, men rejser også nye spørgsmål. Køn, uddannelse og indvandring kan ifølge forskerne tilsammen kun forklare en del af forskellene mellem lande og generationer.
-Så hvad forklarer resten? Er det uddannelsessystemet? Er det opdragelsen? Eller er det noget i vandet? spørger Christoffer Scavenius med et smil og henviser til et skilt på et finsk hotel, der bryster sig af at have verdens bedste vand.
Forklaringerne kan rumme mange forhold: Kvaliteten af skolegangen, voksen- og efteruddannelse, træning på arbejdspladsen, hvor meget matematik arbejdet kræver, brug af tal i hjemmet og tab af færdigheder, når de ikke bliver brugt.
Analysen kan altså pege på, hvor forskellene findes, men ikke give et sikkert svar på, hvorfor de opstår.
-Vores analyser kan hjælpe landene med at vælge, hvor de vil bruge ressourcerne. Vi flytter lampen derhen, hvor problemet er størst, siger Christoffer Scavenius.
Hvad er PIAAC?
PIAAC er OECD’s Programme for the International Assessment of Adult Competencies. Undersøgelsen måler voksnes færdigheder i læsning, talforståelse/matematiske færdigheder og problemløsning blandt 16-65-årige. Første runde blev gennemført i 2011-12, anden runde i 2022-23 med 31 deltagende lande. Danmark, Estland, Finland, Norge og Sverige deltog i begge runder; Letland kom med i anden runde.
Følg med NLL’s eventkalender, hvor vi løbende formidler ny viden og resultater fra det nordisk-baltiske PIAAC-netværk. I marts 2027 afholdes et webinar med præsentation af de nyeste PIAAC-resultater.

