De nordiske og baltiske lande klarer sig overordnet godt i OECD’s seneste internationale undersøgelse af voksnes færdigheder, PIAAC. Men bag de flotte gennemsnitstal gemmer sig stigende udfordringer: Mange voksne mangler fortsat grundlæggende færdigheder, arbejdsmarkedets krav ændrer sig hurtigt, og forskellene mellem stærke og svage grupper ser ud til at vokse.
Det er nogle af de centrale spørgsmål, der bliver diskuteret på den nordisk-baltiske PIAAC-konference 2026, som finder sted på Jyväskylä Universitet i Finland den 26.-27. august.
Mange voksne halter stadig bagefter
PIAAC-undersøgelsen viser generelt høje færdighedsniveauer i de nordiske og baltiske lande sammenlignet med mange andre OECD-lande. Kun Litauen og Letland ligger under OECD’s samlede gennemsnit på de tre færdighedsområder: læsefærdigheder, regnefærdigheder og problemløsning.
Men ifølge Kari Nissinen, der forsker i uddannelse ved Jyväskylä Universitet og har arbejdet med PIAAC gennem mange år, giver resultaterne ikke anledning til selvtilfredshed.
-Selv om Finland er et topland, når det gælder voksnes kompetencer, er der stadig en voksenbefolkning på over 300.000 med utilstrækkelige færdigheder til et velfungerende arbejdsliv eller aktiv samfundsdeltagelse, siger han.
Med de nordiske landes generelt høje uddannelsesniveau kunne man forvente, at gruppen med lave færdigheder ville blive mindre over tid. Men PIAAC viser, at udviklingen ikke nødvendigvis går den vej. På tværs af OECD-landene er gruppen med lave færdigheder vokset i mange lande – især inden for læsefærdigheder. Samtidig stiger forskellene mellem stærke og svage grupper.
Ifølge Kari Nissinen handler det blandt andet om demografiske forandringer.
-Den demografiske udvikling i de nordiske lande bærer præg af en større andel udenlandsk fødte voksne, som ofte har udfordringer med sproget, fortæller han.
PIAAC-resultaterne viser da også, at forskellene i læsefærdigheder mellem indfødte og udenlandskfødte voksne generelt er relativt store i de nordiske lande.
I de baltiske lande ser demografien anderledes ud, fortæller Kari Nissinen.
-De baltiske lande har ikke samme andel af flygtninge og indvandrere som de nordiske lande. I eksempelvis Letland er udfordringen snarere, at flere og flere rejser til udlandet og arbejder, siger han.
Læsefærdigheder er vigtige
Netop sprogkundskaber og læsefærdigheder er afgørende for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet i dag. Her viser PIAAC-dataene et interessant paradoks: Voksne læser generelt mindre, især længere tekster, samtidig med at arbejdslivet stiller stadig større krav til netop læsning og informationsbearbejdning.
Dan Grannas fra det svenske beskæftigelsesministerium og mangeårig svensk repræsentant i PIAACs bestyrelse fremhæver læsefærdigheder som helt afgørende, også i job hvor man måske tidligere kunne klare sig uden stærke læsekompetencer.
-Man skal kunne læse instruktioner, lære nye ting og vurdere og håndtere information for at udføre sine arbejdsopgaver. Hvis det ikke er ens modersmål, kan det være ekstra svært at få et job. Arbejdsgivere forventer ofte, at man behersker sproget godt, siger han.
Han peger samtidig på, at arbejdsmarkedet i dag tilbyder langt færre job med meget lave kompetencekrav.
-Vi har faktisk meget få job tilbage, som næsten ikke kræver uddannelse. Den del af arbejdsmarkedet er stort set forsvundet. Måske havde ens forældre eller bedsteforældre sådanne job, men de findes ikke længere, siger han.
Ifølge Kari Nissinen viser PIAAC-resultaterne også, at mange voksne oplever et voksende mismatch mellem deres kompetencer og arbejdsmarkedets krav.
-I den første PIAAC-undersøgelse fra 2012 så vi, at næsten 90 procent af finske voksne følte, at deres færdigheder matchede kravene i deres arbejde. I 2024-undersøgelsen oplever kun cirka 70 procent det samme, siger han.
Det tyder på, at kravene på arbejdsmarkedet har ændret sig hurtigere, end voksnes færdigheder har udviklet sig.
Arbejdslivet stiller nye krav
Et andet centralt tema på konferencen bliver de store forandringer på arbejdsmarkedet, som stiller helt nye krav til arbejdstagernes kompetencer.
Dan Grannas peger på, at arbejdsmarkedet gennemgår mange strukturelle ændringer inden for både teknologi, demografi og grøn omstilling.
-Det ændrer efterspørgslen efter arbejdskraft og behovet for de rigtige kompetencer. Uden de rette færdigheder bliver det sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og samtidig er nye kompetencer nødvendige for innovation og udvikling, siger han.
Han mener, at særligt udviklingen inden for AI og digitalisering kommer til at præge arbejdsmarkedet i de kommende år.
-Mange mennesker er bekymrede for at miste deres job på grund af AI. På baggrund af undersøgelser, som blandt andre OECD har lavet, forventes jobtabet ikke at blive enormt, men man er nødt til at opgradere sine færdigheder eller være parat til at omskole sig for at bevare sin ansættelse, siger Dan Grannas.
Samtidig efterspørger arbejdsgivere i stigende grad medarbejdere, der kan omstille sig og lære nyt – ikke kun medarbejdere med bestemte uddannelsesbeviser.
-Nogle arbejdsgivere ser ikke længere så meget på din uddannelsesbaggrund. De vil have mennesker med færdigheder som indlæringsevne, kritisk tænkning og samarbejdsevner, som kan følge med udviklingen, tilpasse sig moderne arbejdsliv og tage nye teknologier til sig, siger han.
Livslang læring bliver afgørende
Netop derfor bliver livslang læring et centralt omdrejningspunkt på konferencen. Både forskere og beslutningstagere peger på, at voksne skal have bedre muligheder for at opdatere deres kompetencer gennem hele arbejdslivet.
Men samtidig viser erfaringerne, at det ofte er de grupper, som har størst behov for opkvalificering, der deltager mindst.
-Nogle aldersgrupper og personer med lave færdigheder – som virkelig har brug for opkvalificering – gør ikke brug af muligheden for livslang læring. I PIAAC-undersøgelsen har gruppen over 55 år for eksempel i højere grad tilkendegivet, at de ønskede, men af en eller anden grund ikke påbegyndte nogen videre uddannelse, siger Dan Grannas.
Han peger på, at udviklingen risikerer at skabe endnu større forskelle på arbejdsmarkedet.
-Højtuddannede deltager ofte i efteruddannelse, fordi de forstår, hvordan de kan forblive attraktive på arbejdsmarkedet og sikre en positiv udvikling. Men hvis mennesker med lave færdigheder bliver hægtet af, bliver det meget svært for dem at følge med den hurtige udvikling, siger han.
Ifølge Dan Grannas er der behov for tæt samarbejde og dialog mellem arbejdsgivere, myndigheder og uddannelsessystemer.
-Det er meget vigtigt, at arbejdsmarkedets parter og uddannelsessystemet arbejder sammen om, hvilke kompetencer der er behov for i dag og i morgen og hvordan læring på arbejdspladsen kan understøttes, siger han.
Hvordan fastholder vi vores position?
PIAAC-konferencen 2026 bliver en diskussion af, hvordan Norden og Baltikum kan fastholde en position som stærke videnssamfund i en tid med hastige forandringer – uden at dele af befolkningen bliver hægtet af.
Ifølge Kari Nissinen bliver konferencen netop et forum for at diskutere, hvilke nye spørgsmål PIAAC-resultaterne rejser for de nordiske og baltiske lande.
-Jeg forventer gode drøftelser af, hvordan vi styrker gruppen med lave færdigheder og sikrer, at forskellene mellem de stærke og de svage grupper ikke vokser, siger han.
