Åbner i en ny fane

Historisk reform ændrer voksen- og ungdomsuddannelserne i Danmark

Nyhed: Kompetenceudvikling i arbejdslivet, Vejledning

Den nye epx-delaftale vil skabe et markant opbrud i det danske uddannelsessystem. Med reformen af ungdomsuddannelserne forsvinder både den toårige hf og VUC som selvstændige institutioner. Til gengæld skal nye fleksible gymnasiale enkeltfag og en samlet institutionslov danne rammen om fremtidens voksenuddannelser.

Danmark
Marie Kirstejn Aakjær
Marie Kirstejn Aakjær, National koordinator - Danmark
Marie Kirstejn AakjærNational koordinator - Danmark
Lærer med elever på ÅIholm Skole, København, Danmark
Lærer med elever på ÅIholm Skole, København, Danmark. Fotograf: Yadid Levy / Norden.org

Regeringens reform af ungdomsuddannelserne betyder et historisk skifte i det danske uddannelseslandskab. Den toårige hf nedlægges som selvstændig uddannelse, mens VUC ophører som selvstændig institutionstype. I stedet skal gymnasiale enkeltfag og en ny fælles institutionslov sikre fortsatte muligheder for voksne, der ønsker at tage uddannelse senere i livet.

De gymnasiale enkeltfag bliver fremover den fleksible vej til studiekompetence og kan tages i eget tempo og på tværs af fag og institutioner. Samtidig samles institutionstyperne under én lov, så gymnasier og erhvervsskoler kan søge om at udbyde både ungdoms- og voksenuddannelser.

Regeringen lover, at almene voksenuddannelser som avu, fvu og obu fortsat vil eksistere – men i et nyt organisatorisk set-up med fokus på stabilitet, geografisk dækning og stærke voksenpædagogiske miljøer.

Reformen markerer dermed enden på VUC som selvstændig sektor – men ikke på de uddannelsesmuligheder, der har givet voksne en vej tilbage i uddannelse.

Læs mere om reformen her.

Få NLL’s nyhedsbrev

Med NLLs nyhedsbrev får du: Nyeste viden fra NLL som fx policy briefs og rapporter, vigtige nyheder fra de nordiske lande, aktuelle artikler, der går i dybden med feltet på tværs af sektorer, temaer og geografi samt overblik over kommende konferencer, seminarer og events.

Looking for something in particular?

Or do you have a question about NLL and Lifelong Learning?
Try our new customized NLL AI Assistant.

Try it here
Søg på NLL