Historisk bagvægt i Klaksvík
Institutionen er en kombination af Sømandsskolen i Klaksvík og Søsikkerhedscenteret, som daværende landstyrekvinde, Helena Dam á Neystabøð, organiserede i 2012, og lokaliserede i en nedbrændt tømmerhandel nede ved strandkanten i den færøske fiskeindustrihovedstad. Ved samme lejlighed blev begge direktører sparet bort, og den nye skole underlagt direktøren for Teknisk Skole i Klaksvík’s finansielle ansvar og administration, selv om det faglige ansvar og kvalitetshåndtering ligger på Sjónám.
Søfartsudannelser i Klaksvík
– På Sjónám har vi ét års skibsassistents uddannelse, med mulighed for at standse efter et halvt år med bevis som matros, skipper uddannelse, foruden fiskeopdrætsuddannelse, sammen med gymnasiet i Vestmanna,
der inkluderer erhvervsdugelighedsbevis, begrænset radiobevis (ROC), sikkerhedskursus og fra næste år dugelighedsbevis i motorpasning.
Forskelen mellem disse uddannelser er, at matrosuddannelsen giver en indføring til arbejdet på dæk og det, som dertil hører. Skibsassistentuddannelsen bygger på matros med halvt års bro-, maskin- og smedjelære. Skipperuddannelsen er halv andet års navigations uddannelse med alle tilhørende kurser, og giver ret til at føre alle fiskeskib og mindre fragtskib.
Desforuden har skolen en kursusafdeling med et bredt udvalg af kurser til søfarten, som kurser i sikkerhed, bådfører og behandling af syge, siger Brandur og gør opmærksom på lokaliteten.
Klaksvíks identitet som fiskeindustriens hovedstad
– Lokaliseringen i Klaksvík har historiske rødder og matcher selvopfattelsen og identiteten i landsdelen Nordøerne, der betrager sig selv som fiskeindustriens centrum. Netop dette ses ved at skolen får den ypperligste støtte fra lokalsamfundet, og her omkring siges, at der er to offentlige institutioner, som ingen politiker får lov til hverken at nedtrappe eller udfase, nemlig Klaksvík Sygehus og Sjónám. Ellers har skolen oparbejdet en landsdækkende anerkendelse for et højt undervisningsniveau og er blevet synonym med sikkerhed på havet.
Skoleskibet Danmark var starten
– Min karriere startede med skoleskibet Danmark, og siden har jeg sejlet med skibe af alle typer og størrelser, både her hjemme og ude i verden. Dog har jeg inden jeg påbegyndte mit familieliv, taget diverse korte uddannelser og kurser i film, udeliv og bjergbestigning. Som voksen tog jeg i 2019 bevis som bachelor i statskundskab. Kombinationen af nautisk og akademisk kundskab gav mig adgang til den ledende funktion på Sjónám, og har været et vigtigt fundament i den daglige ledelse af skolen, ikke mindst hvad validering angår. I mit lederjob har jeg været indskrevet til ledelse og organisation som deltidsstudie på det færøske universitet, Fróðskaparsetur Føroya, hvor jeg bestod diplomkursus på masterniveau i 2023.
Validering som redskab
I en tid, hvor internationale krav til mandskab, sikkerhed og dokumentation til stadighed øges, er validering ikke bare en mulighed for den enkelte, men også et samfundsmæssigt redskab at sikre, at erfaringer og virkelige færdigheder ikke går tabt. I små arbejdsmarkedsområder som vores, har det betydning, at vi til fulde opfatter arbejdsmarkedets samtlige færdigheder på en fornuftsbetonet måde.
– Validering har dog en særlig betydning for dem, der i mange år har arbejdet indenfor et felt uden offentlig anerkendelse. På søfartsområdet er der oftest talen om søfolk med store erfaringer, der på trods af at de kender deres skib, savner de en formel uddannelse, som de yngre besætningsmedlemmer ofte har bestået. Uden det nødvendige skolebevis er flere mønstret som ubefaren dækker med dårligere løn. Men heldigvis værdsætter arbejdsgivere og redere ofte folk med flerårige erfaringer, så de det kan blive til, at de trods alt aflønnes i forhold til erfariner og færdigheder. Men den faktiske og gyldige anerkendelse mangler, hvilket kan gå ud over sømandens arbejdstrivsel og selvopfattelse, fortæller Brandur.
Faglig stolthed på havet
I søfartens industri, er der, som så mage andre steder, en faglig stolthed i selve håndværket. Da en person har arbejdet 20-30 år på dækket, men formligt er registreret som ubefaren, kan det opfattes som et misforhold mellem virkelighed og organisation. Validering kan således fjerne denne distance mellem praksis og papir.
– På søfartsområdet er der flere krav til uddannelser, beviser, kurser og så videre. Jeg synes ikke, at færdighederne i sig selv styrkes ved en evaluering. Men ved at få stadfæstet dine færdigheder, kan kvalificerede ansøgere få en retfærdigere mulighed fra arbejdsgiverens side, hvis denne er reél, noget der kan føre til en stigning i løn, opstigning og flytning til nye opgaver, der giver en ny tjans, chance, sum man siger i det maritime miljø. En større personlig frihed.
Dokumentation af færdigheder
I lovsystem, der i stor grad er internationalt reguleret af IMO, STWCm, med krav om bemandingslister og lignende, er dokumentation af færdigheder ikke bare en fordel, men en forudsætning og betingelse for drift. Validering er således også et redskab hos rederiet at sikre en forbindelse med love og bekendtgørelser uden at tabe værdifuld arbejdskraft med færdigheder.
En validering kan for den enkelte føre til flytning og opstigning til et bedre eller højere indplaceret arbejde, der også betyder mere i lønposen. For redere, virksomheder og institutioner står gevinsten muligvis ikke i samme lys, da der i stedet er talen om nedsparet indsats, for eksempel at søge efter uddannet personale. Valideringer kan medføre at man uden besvær og udgifter kan få de færdigheder, man søger, sparer ledelsen for tilladelser om undtagelser og konstituerede udnævnelser. Samtidig undgår man oplæring af nye medarbejdere med alle de udgifter og begyndelsesvanskeligheder, det ofte kan føre med sig ved on-boarding.
I længden kan en velorganiseret og smidig validering blive en økonomisk investering i den disponible arbejdsstyrke, der allerede er på plads. I stedet for at importere arbejdskraft eller sende folk i lange fulde uddannelser, kan et system med validering således forkorte vejen til den formelle godkendelse, fortæller Brandur.
Validering som kulturel ændring
– Jeg mener, at en gennemført validering i flere tilfælde vil få stor betydning for den enkelte, der har de nødvendige forudsætninger og ønske om en sådan indsats. Dette med at styrke og fokusere arbejdsinteressen, og give et tiltrængt skub til videre kompetanceudvikling, eller fokus på at finde andre områder i arbejdslivet. Validering kan også fungere som en kulturel ændring, da man sender et signal om, at læring ikke kun foregår i skolens lokaler, men også på skibets dæk, i maskinrummet og i det daglige arbejde. Det er selve rammen om grundtanken i livslang læring.
Jeg er af den opfattelse, at den respektive valideringsleder, med basis i sine erfaringer, skal bestemme, hvordan validering skal organiseres. Den skal ikke være for formel og stiv i sin form og i fremgangsmåde som en eksamen. I stedet bør den gennemføres som en semistruktureret dialog, der flytter sig gennem arbejdsdelen af livsforløbet hos den validerede på en måde og med en hastighed, som den validerede kan følge med i. Den, der validerer, skal påtænke de til uddannelsen satte rammer, formål og pædagogiske sigte, uden at falde ned i forhørsfælden. Det er nemlig muligt, at udlede færdigheder ved at have en generel dialog, da store erfaringer indenfor en særlig skibstype, taler sin sag. Hvis validering bliver for eksamenfunderet, kan den blive en hindring i stedet for en hjælp. Formålet er ikke at bevise, hvad du ikke kan, men at dokumentere, hvad du allerede formår i praksis. Det kræver en faglig tryghed hos, den, der validerer, og en forståelse for fleksibilitet i arbejdsgangene.
Hvis et system med validering skal fungere optimalt, fordres en klar ansvarsfordeling mellem uddannelsesinstutioner, myndigheder og arbejdsmarkedet. Hvis disse faktorer har et koordineret samarbejde, bliver validering en naturlig del af arbejdsmarkedets funktioner – ikke en undtagelsestilstand.
I mit tilfælde har Undervisningstyrelsen, med fuldmægtige for valideringer, særlig John K. Dalsgarð, bidraget med god vejledning i sin helhed. Søfartsstyrelsen har på den anden side støttet godt op under denne proces, særlig hvad angår juridiske tvivlsspørgsmål og valg af ord og sætninger. Ellers har min egen faglige baggrund indenfor det maritime område været altafgørende i forsøget på at forestå validering indenfor søfartsområdet. Men også min efteruddannelse i statskundskab (BSSc) og diplom på masterniveau i organisation og ledelse, har bidraget til de nødvendige akademiske færdigheder at holde et overblik i en til tider kompleks sagsbehandling.
Learning by doing
På samme måde som i spejderbevægelsen, har vi på Færøerne en stærk tradition for lære ved at gøre, learning by doing. Med en fornuftig og faglig funderet validering kan vi sikre, at denne tradition også får den formelle anerkendelse, som nutidens arbejdsmarked fordrer. Til at hjælpe med at løfte denne opgave, vil jeg gerne give mit bidrag, siger Brandur í Funningstovu, der er daglig leder på Sjónám i Klaksvík på Færøerne.
