Hvordan bliver elever, studerende, kursister og også deres undervisere klædt på til at agere og tænke bæredygtigt? Det spørgsmål stiller mange i uddannelsessektoren sig selv og hinanden rundt om i verden.
Det gælder også i Danmark, hvor 80 organisationer sammen har sat det mere i system. De samarbejder i en række partnerskaber for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) – partnerskaber, som spænder fra dagtilbud til ph.d.-studerende.
– Visionen er at integrere bæredygtighed i hele uddannelsessystemet. Det varierer selvfølgelig, hvordan man kan gøre det, men noget er generelt. Nogle udfordringer og muligheder er de samme på tværs af sektorerne. Her kan der opstå synergi, og samtidig vil vi gerne nedbryde siloerne i uddannelsessystemet.
Det siger Birgitte Helbæk Marcussen, som er lektor på VIA University College, hvor hun arbejder med efter- og videreuddannelse af undervisere. Samtidig er hun tovholder for det UBU-partnerskab, som arbejder med voksen- og efteruddannelse – et partnerskab hun i sagens natur anser som vigtigt.
– UBU skal ind i voksen- efteruddannelsesfeltet. Der er ofte fokus på dem, der er i uddannelse, og altså er på vej i job. Men vi skal også have fat i dem, der allerede er i job eller måske er jobsøgende. De skal også have kompetencerne til omstilling til bæredygtig udvikling, siger hun.
Har fundet det fælles tredje
Partnerskaberne for uddannelse til bæredygtig udvikling er nu på finansloven. De opstod i foråret 2022 som resultat af elev- og studenterbevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelses kampagne Uddannelser for Fremtiden. Siden afdækkede en rapport muligheder og barrierer for UBU, en række fonde er kommet til, og partnerskaberne har fået et sekretariat, som holder til hos mediet Verdens Bedste Nyheder.
Læs mere om Verdens Bedste Nyheder her.
Et partnerskab består af forskellige relevante organisationer på et område. Hen over et år holder de møder og deltager i forskellige aktiviteter som en UBU-udviklingsdag og en UBU-konference.
I partnerskabet for voksen- og efteruddannelse er der brugt lang tid på at diskutere, hvad der er deltagernes fælles tredje. De dækker nemlig forskellige områder med forskellige tilgange.
– Der er arbejdsgivere og arbejdstagere, som har forskellige logikker. Der er forskellige vilkår og formål for uddannelserne, så vi har brugt noget tid på at nærme os hinanden, men vi er kommet frem til, at et oplagt sted at sætte ind for os er kompetenceudvikling af undervisere, fortæller Birgitte Helbæk Marcussen.
UBU skal ind i hverdagen
Næste trin er et pilotprojekt, som fokuserer på at skabe et grønt mindset i voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU). Planen er at afprøve det hos undervisere fra AMU og VUC.
Undervejs i projektet er der planlagt to seminardage. Den første er en opstartsdag, mens den anden bliver brugt til videndeling.
På opstartsdagen får deltagerne en generel introduktion til UBU, og til hvordan det kan integreres i arbejdet med almene kompetencer. Det kræver mere end viden om det faglige.
– Når det handler om bæredygtighed, kan underviserne møde en masse modstand blandt kursisterne. Vi skal jo ændre noget. Derfor har vi bæredygtighedspsykologi som en del af projektet. Det handler også om trivsel og livskvalitet – at det gode liv også kan være at leve bæredygtigt indenfor rammerne af vores planet, fortæller hun.
Konkret skal Simon Elsborg Nygaard, som er psykolog og ph.d. i bæredygtig trivsel, være med til at klæde deltagerne på med viden om bæredygtighedspsykologi og motivation. Deltagerne skal bruge deres viden til at integrere UBU i aktiviteter, de i forvejen skulle gennemføre på deres skoler.
– Det skal ikke være et appendix, men snarere noget, der som en selvfølgelighed er integreret i deres aktiviteter, siger Birgitte Helbæk Marcussen.
Projektet skal opskaleres
På de enkelte uddannelsesinstitutioner skal lærerne ifølge planen hver især udvikle forløb, som de afprøver og undervejs får sparring på. Til sidst er der en opsamlingsdag med videndeling om, hvad de har gjort undervejs, og samtaler om, hvad næste trin kan være.
En ambition er dog klar.
– Det skal leve videre hos underviserne, og de skal sprede deres viden på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Og i det større billede er ambitionen, at projektet skal opskaleres, så mange flere kan kompetenceudvikles, og projektet på den måde kan blive holdbart i længden, siger Birgitte Helbæk Marcussen.
Så langt er projektet endnu ikke nået. Generelt er de otte partnerskaber dog godt i gang med at videndele og finde ud af, hvor det giver mening, at de hver især sætter ind, vurderer Birgitte Helbæk Marcussen.
– Vi er i en fase, hvor der bliver opbygget meget viden. Det er også viden om, hvor udfordringerne ligger, fortæller hun og tilføjer, at der samtidig bliver større og større opmærksomhed på UBU.
Om partnerskabet for voksen- og efteruddannelse
Det er partnerskabets ambition, at voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) sikrer, at alle voksne gennem livslang læring på kort og længere sigt får viden, færdigheder og kompetencer i forhold til samfundets behov for omstilling til en bæredygtig udvikling.
Voksen- og efteruddannelsespartnerskabet omfatter almen VEU (FVU, HF-enkeltfag og AVU), erhvervsrettet VEU (EUV, AMU) samt videregående VEU (akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser).
