Droner leverer vacciner og blod i Ghana. Den globale selvmordsrate falder. Kirgisistan giver sneleoparder bedre mulighed for at klare sig. Sådan ser et udpluk af de nyheder, man på en tilfældig dag i sommeren 2025 kan finde på verdensbedstenyheder.dk, ud.
Siden 2010 har mediet lavet journalistik, som ofte har en anden vinkel end hos de fleste andre medier.
– Vi laver journalistik med fokus på løsninger og fremskridt. Den klassiske journalistik fokuserer på problemer ud fra en tanke om, at hvis man kaster lys på dem, så bliver de måske løst. Udfordringen kan være, at man glemmer at se på løsninger og fremskridt, siger Sophie Rytter Skjoldager, som er chefredaktør for mediet, som er en non-profit organisation, der primært får sine midler fra finansloven, medlemskontingenter og fonde.
Supplement til traditionelle medier
Der er sket en stigning i danskere, som i perioder ikke læser, ser eller hører nyheder, hvilket man med et engelsk ord kalder ”news avoidance”. Ifølge en nylig undersøgelse er det nu omkring på 27 procent af befolkningen, der undlader at følge med.
Verdens Bedste Nyheder har til gengæld de seneste år haft fremgang på flere fronter. For eksempel er antallet af abonnenter på mediets gratis nyhedsbrev tredoblet på to år, så der nu er omkring 50.000 abonnenter.
– Vi kan se, at særligt unge kender Verdens Bedste Nyheder, og det er en gruppe, som de traditionelle medier har svært ved at ramme, siger Sophie Rytter Skjoldager, der understreger, at Verdens Bedste Nyheder ikke forsøger at konkurrere med de traditionelle medier – tværtimod.
– Vi er ikke et alternativ til at følge med. Vi er et supplement. Når vi spørger vores læsere, hvorfor de gerne vil have nyhedsbrevet, siger de blandt andet, at det giver håb, og gør, at de kan følge med i den øvrige nyhedsstrøm, fordi det giver en balance, siger Sophie Rytter Skjoldager.
Ikke gode nyheder om kattekillinger
Som journalist er noget af det mest grundlæggende at vide, hvornår noget er en god historie. Det varierer fra medie til medie, men som udgangspunkt skal en historie opfylde et og helst flere af de såkaldte nyhedskriterier, som er at historien rummer: Væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet eller konflikt. Det er grundlæggende det samme hos Verdens Bedste Nyheder, men ikke helt.
– Der må gerne være en konflikt med i vores journalistik, men det er ikke et kriterie. Til gengæld vægter vi væsentlighed og identifikation rigtig højt, siger Sophie Rytter Skjoldager og tilføjer, at en artikel hos Verdens Bedste Nyheder skal have substans. Man må ikke misforstå navnet, så selvom det kan være rart at læse om en kattekilling, som er blevet reddet, er det ikke den type historier, som er den gode nyhed. Det er heller ikke historier om forskningsprojekter, der måske kan blive til noget en gang i fremtiden.
– Det skal være noget, der allerede er ude og gøre en forskel for en del mennesker. Alternativt skal det være skalerbart, så hvis noget, der lige nu kun hjælper 500 mennesker et sted i verden, har potentiale til at hjælpe mange flere, er det også relevant, siger Sophie Rytter Skjoldager og tilføjer, at mediet generelt beskæftiger sig med historier fra dele af verden, som er lidt oversete i de fleste andre danske medier – hvilket generelt vil sige det, man ofte kalder ”Det globale syd”. Omkring 70 procent af journalistikken i Verdens Bedste Nyheder handler om de dele af verden.
Gode nyheder i det meste af Norden
Verdens Bedste Nyheder begrænser sig ikke til Danmark. Således har mediet en norsk lillesøster, som for nylig fejrede ti års fødselsdag. Den norske udgave har fået tilladelse til at bruge hjemmesidedesignet fra den danske side, og langt de fleste artikler er oversættelser af de danske. Også i Finland, Sverige og Færøerne er der flere gange udgivet aviser, der enten er produceret i samarbejde med det danske medie eller er kraftigt inspireret af det.
Et andet område, hvor mediet adskiller sig fra de fleste andre medier er, at Verdens Bedste Nyheder huser og leverer sekretariatsbetjening til UBU-partnerskaberne. UBU står for Uddannelse for bæredygtig Udvikling og består tilsammen af over 80 organisationer, der arbejder for at integrere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på alle uddannelser i Danmark. De otte partnerskaber dækker hele uddannelsessektoren – fra dagtilbud til videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse og folkeoplysning.
Vant til bredt samarbejde
Umiddelbart kunne man mene, at det ikke ligger lige for, at UBU-partnerskaberne skal have sekretariat hos et medie, men der er flere paralleller, forklarer Thomas Ravn-Pedersen, som er direktør for Verdens Bedste Nyheder.
– Partnerskaberne er et bredt samarbejde mellem mange organisationer, som har en vision om, at undervisningsverdenen i højere grad skal indarbejde bæredygtighed i forhold til blandt andet dannelse og didaktik. Vi er født ud af FN’s 2015-mål, som senere blev til verdensmålene for bæredygtig udvikling, og vi er vant til bredt samarbejde med mange organisationer, siger han.
Samtidig havde Verdens Bedste Nyheder opnået et ry som mange kunne se sig selv i, da partnerskaberne blev oprettet i 2022.
– Der er en generel enighed om, at danskerne skal have mulighed for at få et nuanceret billede af verden. Den formidlingsrolle har vi, og derfor vil eksempelvis politikere fra både højrefløjen og venstrefløjen gerne dele vores papiraviser ud, hvilket vi gør hvert år i september, fortæller Thomas Ravn-Pedersen.
