Færre jobs. Mangel på ressourcer. Lang vej til uddannelserne.
Det er nogle af de barrierer, der gør det svært for unge mennesker fra små samfund at tage en uddannelse eller få et job. Men der er også masser af fordele i de små samfund, understreger Rosie Alexander, der er post.doc. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Hun har forsket i karrierelæring på de skotske Orkney-øer og Shetlandsøerne og er pt. i gang med at undersøge unges muligheder i de danske øsamfund Bornholm, Mors og Det Sydfynske øhav.
Rosie Alexander holdt i januar oplæg for de tre nyoprettede projektgrupper i NLL-projektet ”NEET – kompetenceudvikling og inklusion på Åland, Grønland og Færøerne”. Forkortelsen NEET står for unge “Not in Education, Employment or Training”. Tanken med projektet er, at partnerne fra de tre forskellige lande skal udveksle erfaringer og i fællesskab finde frem til måder, hvor man bedst kan hjælpe ungemålgrupperne i de forskellige lande.
Strategierne skal ø-sikres
Rosie Alexanders forskning peger på, at styrken ved de små samfund blandt andet er, at alle kender alle.
- Det betyder, at støtten er synlig. I større samfund kan unge mennesker forsvinde, men i mindre samfund er der ofte et højt engagement, godt naboskab og frivillige, som er klar til at hjælpe de unge mennesker, forklarer hun.
Det betyder, at de små samfund er gode til at skabe sammenhæng mellem den uformelle og den formelle støtte til de unge mennesker. Hun nævner som eksempel et af de danske øsamfund, hun har studeret, hvor et lokalsamfund stod sammen om at redde et maritimt kulturarvs- og læringscenter.
Karrielæring og uddannelsesvejledning i små samfund virker bedst, hvis den er fleksibel og tager højde for den indsats, som fællesskabet i de små samfund kan bidrage med. Det er ikke sikkert, at den samme politiske strategi, som virker i større samfund, også virker i de små. De politiske strategier skal ”ø-sikres”, som Rosie Alexander kalder det. Det kan blandt andet ske ved at inddrage lokale partnere og lokal viden.
Føler sig perifere
Rosie Alexander ser store fordele i, at deltagerne i NLL-projektet mødes på tværs af landegrænserne i tre små samfund.
- Små samfund kan let komme til at føle sig perifere. Så når man samles på tværs af grænser, giver det alene en fordel på grund af det større antal mennesker med erfaringer fra målgruppen, som samles og erfaringsudveksler, siger hun.
Hun er selv vokset op i et mindre samfund, ikke et øsamfund som Færøerne og Åland eller Orkney og Sheltandsøerne, men dog et udkantsområde i Cornwall i det sydvestlige England.
- Jeg oplevede selv, at det var meget svært at forlade mit hjem, da jeg skulle rejse væk for at tage min uddannelse, siger hun og forklarer, at det er noget af det, der har motiveret hende til at forske i karrierelæring i små samfund.
Udfordringer med sprog
Efter Rosie Alexanders oplæg for deltagerne ved NLL-seminaret var der drøftelser i grupper på tværs af landene. En af grupperne drøftede blandt andet de sproglige udfordringer med uddannelsesvejledning, som både opleves i Grønland og på Færøerne, hvor uddannelsessproget ofte er dansk eller engelsk, mens de unge ofte er primært grønlandsk- eller færøsktalende. Sprogudfordringerne er ikke noget, der har kendetegnet de områder, som Rosie Alexander tidligere har arbejdet med, men hun anerkender det, som en kompleks udfordring.
- Det første skridt må være at være bevidst om udfordringerne ved sproglig diversitet og tage nogle skridt for at adressere dem – for eksempel ved at oversætte information om uddannelsesmuligheder og karriere. Men der er ikke nogen nem løsning, siger hun.
Lokofører på Færøerne
Et andet emne, som blev bragt op, var den uoverensstemmelse, der kan være imellem, hvor de unge ønsker at bo, og den uddannelse, de ønsker at tage. For det nytter ikke at blive uddannet lokofører, når man vil bo på Færøerne, hvor der ingen togbane er, som en af de færøske deltager indskød som et fortegnet eksempel.
Og den problematik kan Rosie Alexander godt genkende fra de små samfund, hun har studeret.
- Det er vigtigt at fokusere på de muligheder, der er til stede i de små samfund. Støtten til unge mennesker bør tage hensyn til de lokale muligheder, men også tage højde for deres ambitioner og drømme for fremtiden. De har behov for en støtte, der er fleksibel, individuelt tilpasset og innovativ. Det er for eksempel vigtigt at fokusere på, hvor de unge drømmer om at slå sig ned, samtidig med deres karrieredrømme, siger hun.
Succes bør måles i engagement
Indsatsens succes kan ikke altid måles i antal unge i job eller uddannelse, understreger Rosie Alexander. Ikke mindst fordi der kan være begrænsede muligheder i små samfund, og der er måske en forsinkelse fra de unge har fået støtte, til der rent faktisk dukker et job op, som passer til deres kompetencer. Hun forklarer:
- Det er ikke altid let at hjælpe de unge i retning af en mere positiv destination fra den ene dag til den anden. Men vi kan støtte dem, så de får mere selvtillid, opøver nogle evner og engagerer sig med læring, jobtræning og i deres lokalsamfund. Kan et ungt menneske for eksempel skrive en jobansøgning? Ved de hvilket job, de drømmer om? Føler de sig sikre på sig selv? Selv hvis et ungt menneske stadig står uden for arbejdsmarkedet, er dette vigtige skridt på vejen.
