Mange gør noget. Organisationer dykker ned i FN’s verdensmål og arbejder med flere af dem. Men betyder det så, at de agerer bæredygtigt? Det er langt fra sikkert, fortæller Mikkel Pilgaard, som er bæredygtighedsekspert og konsulent i firmaet Estuary Agency, som han selv har stiftet.
– Vi kalder det ofte bæredygtigt, hvis nogen gør noget lidt mindre dårligt end andre. Det er en udfordring, at vi ofte ikke arbejder evidensbaseret, men ud fra hvad vi politisk og organisatorisk kan blive enige om. Det har været nødvendigt, men der er brug for standarder for, hvad bæredygtighed er, siger han og henviser til, at arbejde med bæredygtighed ofte indledes med at spørge individer eller organisationer, hvad de hver især forstår ved bæredygtighed. Svarene kan derfor være meget forskellige.
– Vi gør emnet subjektivt og dermed relativt, men klimakrisen består af meget reelle størrelser, og vi kan godt definere, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Og når vi har fælles definitioner, kan vi snakke samme sprog og trække i samme retning, siger Mikkel Pilgaard.
Principperne findes
Den gode nyhed er, at de fælles definitioner faktisk findes og har gjort det i lang tid. I daglig tale bliver det kaldt ”The Natural Step”, hvilket også er navnet på en NGO, som arbejder for at udbrede principperne i særligt den private sektor. I den akademiske verden er navnet FSSD – Framework for Strategic Sustainable Development.
Det er i virkeligheden et helt forskningsfelt, forklarer Mikkel Pilgaard, men centralt er en operativ model, som består af otte principper, som tilsammen udgør rammebetingelserne for bæredygtighed.
– Det er principper for, hvornår vi agerer bæredygtigt, og hvornår vi ikke gør. De er meget klare, så enten overholder du principperne, eller også gør du ikke. Og man kan kun være bæredygtig, hvis man overholder alle otte, fortæller han.
Samtidig er principperne universelle, så de kan bruges til at evaluere på alle niveauer – for eksempel et produktionssystem, en organisation eller et samfund.
De otte principper fortæller, at man ikke agerer bæredygtigt, hvis man:
- Øger koncentrationen af materialer fra jordskorpen i biosfæren (biosfæren skal forstås som det rum, hvor levende organismer kan trives på jordkloden).
- Øger koncentrationen af skadelige menneskeskabte materialer i biosfæren.
- Skader eller ændrer økosystemers struktur med fysiske midler og indgriben.
- Skaber sociale forhold, som underminerer borgeres og medarbejderes mulighed for at opretholde et godt helbred.
- Skaber sociale forhold, som forhindrer borgere og medarbejdere i at deltage aktivt i samfundet.
- Skaber sociale forhold, som forhindrer borgere og medarbejdere i uddannelse og kompetenceudvikling både individuelt og i fællesskab.
- Udsætter borgere og medarbejdere for uretfærdigheder, korruption og forskelsbehandling.
- Forhindrer borgere og medarbejdere i at udtrykke mening og udfolde meningsfulde liv.
Det har været nødvendigt at arbejde med bæredygtighed ud fra, hvad man kunne blive enige om politisk. Men der er brug for standarder for bæredygtighed, siger Mikkel Pilgaard, som er bæredygtighedsekspert og konsulent i firmaet Estuary Agency.
Principperne virker i virkeligheden
Principperne har efterhånden 40 år på bagen og er blevet brugt i en række sammenhænge. For eksempel implementerede Åland principperne, da det finske selvstyreområde udviklede en bæredygtighedsstrategi.
– De besluttede, at strategien skulle tage udgangspunkt i evidens, så de vedtog, at arbejdet med bæredygtig udvikling skulle baseres på principperne og tilgangen fra The Natural Step. Normalt vedtager politikere rammer, som institutionerne bagefter fylder ud, men her tog de også ansvar for metoden, fortæller Mikkel Pilgaard.
Der findes også en række eksempler fra det private erhvervsliv. Et af de mest kendte er firmaet Electrolux, som blandt andet producerer køleskabe og frysere. Da forskere konstaterede store huller i ozonlaget, og det også blev klarlagt, at den store synder var freon, som blev brugt i netop køleskabe og frysere, tog firmaet udgangspunkt i principperne til en analyse af problemet og mulige løsninger. Mens nogle konkurrenter undersøgte, om de kunne skifte til lignende gasser, som minder om freon, men ikke var forbudt endnu, kom Electrolux frem til, at firmaet ikke kunne agere bæredygtigt ved at bruge den type gasser, som i øvrigt på et senere tidspunkt formentlig ville blive ulovlige.
– Derfor investerede Electrolux stort i at udvikle alternativer, som ikke påvirkede ozonlaget negativt og i det hele taget havde færre uønskede miljømæssige bivirkninger. Samtidig lavede firmaet kraftigt lobbyarbejde for at fremskynde forbud på de freonlignende gasser, konkurrenterne valgte at bruge. Begge dele lykkedes. Hullet i ozonlaget er blevet mindre lige siden, og Electrolux vandt også markedsandele. Det er et eksempel på, at bæredygtige principper ikke kun kan bruges til at gøre det rigtige. Det kan også give markedsmæssige fordele og viser, at regulering og design som problemløsning virker, siger Mikkel Pilgaard.
Vi ved, hvordan vi når målet
Når ambitionerne om bæredygtighed sættes højt, er en typisk overvejelse, om det kan virke demotiverende, for som udgangspunkt lever man sandsynligvis ikke op til alle principperne i The Natural Step.
– Mange finder ro og trøst i at arbejde med verdensmålene. Man vælger typisk enkelte mål ud, arbejder med dem efter bedste overbevisning, og så er man i gang med at arbejde med bæredygtighed. Nogle påstår sågar, at de så er bæredygtige, siger Mikkel Pilgaard.
Andre siger måske, at de er på en rejse hen mod målene.
– Og sådan vil det i sagens natur være. De færreste organisationer kan blive bæredygtige fra det ene år til det andet. Men det er ikke godt nok bare at være på en rejse, hvis man er meget langt fra resultaterne og udviklingskurven er for lav – og slet ikke, hvis målsætningerne ikke er de rigtige eller ikke er ambitiøse nok, siger Mikkel Pilgaard og tilføjer, at netop her kan principperne fra The Natural Step være en ramme i forhold til strategi og projektstyring.
Og man kan finde hjælp til at nå dem via ABCD-tilgangen, som er et centralt værktøj i The Natural Step. Tilgangen er en slags plan for processen med at gøre det tydeligt, hvornår man lever op til målene, og hvordan man når frem til dem.
Elementerne er:
A) Ambition – Her beskriver man, hvordan det ser ud, når de langsigtede bæredygtige ambitioner er opfyldt.
B) Baseline – Næste skridt er en ”backcasting” til realiteterne. Man undersøger, hvor man er nu i forhold til at nå målene. Det efterfølges af en gap-analyse, hvor man identificerer mangler og delmål for at nå frem til målene.
C) Creation – Her begynder en designorienteret innovationsproces, hvor løsningerne skal udvikles og de mest lovende og meningsfulde investeringer identificeres. Disse processer informeres ligesom de foregående skridt af de 8 bæredygtighedsprincipper.
D) Determination – Her prioriterer man de bedste investeringer i en strategisk beslutningsproces ud fra bestemte kriterier og afvejninger. De tilpasses i rækkefølge i overensstemmelse med både kortsigtede, mellemlange og langsigtede delmål.
– Det er vigtigt at huske på, at fremtiden ikke er givet, men noget vi skaber og en vigtig del af processen er at beslutte sig for, hvilken fremtid, man vil manifestere, siger Mikkel Pilgaard og tilføjer:
– På den måde opnår vi en evidensbaseret og realistisk omstillingsplan, som naturligvis løbende skal revideres i takt med fremskridt, læring, ny viden og ændring i konteksten. Vi ved godt, at vi ikke er der endnu, men nu ved vi, hvordan vi kan komme derhen, at vi sigter efter det rigtige og således er på rette kurs. Vi ved også, hvordan vi konkret skaber bedre løsninger, som kan få os derhen hurtigere. Den tænkning er motiverende, når man går til implementeringsniveauet, siger bæredygtighedseksperten.
De 3 interventionsniveauer
Disse 3 interventionsniveauer bør I holde jer særligt for øje i arbejdet med bæredygtighed udvikling på uddannelsesinstitutioner:
Vil en uddannelsesinstitution kaste sig over at arbejde med bæredygtighed ud fra de otte principper i The Natural Step, er det som udgangspunkt godt at anskue arbejdet ud fra tre strukturelle niveauer, forklarer Mikkel Pilgaard.
1. Det institutionelle/lokale niveau
Her handler det blandt andet om institutionens bygninger og udendørsarealer, hvor man for eksempel kan arbejde med biodiversitet, energiproduktion, fødevarer og CO2 nedskæringer. Det handler også om det sociale miljø, diversitet og inklusion samt medarbejderes og studerendes trivsel.
Dette nivea handler om implementering af teknologi, infrastruktur, indkøb og adfærdsændring. Det peger primært indad, men der er også stærk signalværdi til nærmiljøet, som også peger udad og kan være med til at gøre institutionen til et fyrtårn, når det kommer til bæredygtig omstilling.
2. Curriculum/lærings-niveauet
Dette niveau handler om, hvordan man implementerer tænkningen i selve uddannelsen. For eksempel kan man i uddannelsesdesignet tage aktivt stilling til, om man vil uddanne traditionelle ingeniører, som er gode til at dimensionere, vedligeholde og reparere eksisterende teknologier, eller man kan uddanne dem til også at være kreative medskabere af morgendagens bedre og mere bæredygtige løsninger, så de kan blive iværksættere i markedet og entreprenører på arbejdspladserne og være med til at bidrage til den bæredygtige omstilling. Dette gælder ikke bare ingeniører. I virkeligheden bør alle fremtidige medarbejdere og studerende klædes på til netop dette, da bæredygtig udvikling er en kernekompetence for alle i det 21. århundrede.
3. Forskning og vidensniveauet
Her handler det om at bidrage til en vidensproduktion og fælles, videnspulje, som er evidensbaseret og systemisk i sin tilgang, og dermed kan tilbyde passende løsninger og mere kvalificerede handlemuligheder for samfundet i bred forstand. Det handler også om at bidrage til at udvikle og kvalificere et bedre og mere evidensbaseret fælles sprog for at formidle viden og omsætte den til praksis. Fælles definitioner kan kvalificere produktionen og formidlingen af viden, hvilket kan påvirke politiske beslutninger.
