Kan man som almindelig privatperson være med til at trække dansk landbrug i en mere bæredygtig retning?
Svaret er ja, og flere end 3.500 danskere har gjort det ved at blive medlem af Andelsgaarde, som opkøber gårde og omlægger dem til bæredygtige landbrug. Ideen blev født for otte år siden, fortæller forperson Rasmus Willig.
– Vi var en gruppe mennesker, som kunne se et behov for en ny type landbrug for at imødekomme klima- og biodiversitetskrisen. Man siger, at man skal efterlade huset i samme eller bedre stand til dem, der arver det, så vi spurgte os selv, hvordan kunne vi give mere, end vi tager? Det her er vores bidrag, siger han.
Når man ejer en gård, kan man også bestemme, hvordan jorden skal dyrkes, så stifterne af Andelsgaarde besluttede at købe først en gård og drive den efter en række principper.
– Det skal være økologisk og regenerativt landbrug. Det skal primært være plantebaseret, og så giver vi på vores gårde 50 procent af jorden tilbage til naturen ved at gøre landbrugsjord til natur. Vi gør det en hektar og en gård ad gangen, siger Rasmus Willig.
Skal dyrke mere farmerfitness
I dag ejer foreningen fire gårde og forpagter tre. Det koster mange penge, som foreningen får via donationer og ikke mindst betaling fra medlemmerne.
– Vi tænkte, at vi var nødt til at revitalisere den kooperative tanke, hvor en gruppe mennesker ser et problem og går sammen om at løse det. Vi har gjort det ved, at man kan blive gårdejer for 150 kroner om måneden, og så har man én stemme til generalforsamlingen, siger Rasmus Willig og tilføjer, at prisen er sat forholdsvis lavt, for at så mange danskere som muligt kan være med.
Faktisk bruger mange af os væsentligt flere penge på fitness. De kunne måske prioriteres anderledes, foreslår Rasmus Willig.
– Omkring en million danskere har et fitnessmedlemskab. Hvis de skiftede det ud med et medlemskab hos os, kunne man virkelig ændre det danske landbrug, og man kan få motion i marken. Der er brug for, at vi dyrker mere farmerfitness, siger han.
Noget tyder på, at det sker, for medlemstallet er støt stigende.
– Der kommer typisk et nyt medlem hver eneste dag, og når interesserede danskere dukker op til arrangementer, melder de sig for det meste ind og bliver på den måde gårdejere, fortæller Rasmus Willig.
Gøder jorden for større indsigt
I praksis fungerer driften på den måde, at Andelsgaarde opkøber tomme gårde. Bygningerne bliver sat i stand og lejet ud til forpagterpar, som dyrker jorden efter økologiske og regenerative principper. Det betyder, at biodiversiteten og mikrolivet i jorden bliver forøget. Samtidig bliver omkring halvdelen af jorden omlagt til natur, hvilket også hjælper biodiversiteten og betyder, at jorden optager mere CO2, end den udleder.
Forvalterne tjener penge ved at sælge grøntsager fra deres egne gårdbutikker, men de sælger også til markeder, restauranter og højskoler. De får ind imellem hjælp af foreningens medlemmer til specifikke opgaver som at renovere bygninger eller omlægge landbrugsjord til natur.
Bygge- og renoveringsprojekterne har været omfattende.
– På de gårde, vi har købt og lejet, er vi blevet overraskede over, hvor nedslidt bygningsmassen har været. Derfor har vi renoveret i et større omfang, end vi troede, vi skulle. Samtidig er der andre krav, når mange mennesker skal bruge bygninger til arrangementer. Der skal for eksempel være flere toiletter, forklarer Rasmus Willig.
Og faciliteterne skal bruges. På tværs af de syv gårde har der i 2025 været omkring 180 arrangementer. Målet er, at det antal skal stige.
– Vi gør klar til at kunne tage imod flere nye medlemmer og vil derfor holde flere arrangementer for at gøre folk interesserede. Med et medlemskab får man større viden. Vi gøder jorden for, at flere får indsigt i, at noget skal laves om. Danmark er et af de allermest industrialiserede landbrugslande i verden, og det skal der ændres på, siger Rasmus Willig.
Historien viser, at det kan lykkes
Man kan næppe stoppe klima- og biodiversitetskrisen ved at oprette syv økologiske gårde. Så nytter det noget? Rasmus Willig er ikke i tvivl om, at det i hvert fald ikke nytter noget at lade være.
– Da vi gik i gang uden at have en gård, sagde skeptikere, at det ikke kunne blive til noget. Da vi havde tre gårde, lød det så, at det ikke kunne blive større. Når man reagerer på den måde, passiviserer man alle. Det bliver en undskyldning for ikke at handle, for det virker håbløst, siger Rasmus Willig og tilføjer:
– Vores model er født uden egenkapital. Nu kommer der automatisk en halv million ind i medlemsbetalinger hver måned.
Han ser andelsbevægelsen og det nuværende Coop som et eksempel på, at det nytter at gå sammen om at løse et problem.
– Man kunne for over 150 år siden have tænkt, at det var håbløst med brugforeninger, for griske købmænd sad på markedet, og de var svære at konkurrere med. Men det har været en stor succes, og i dag sidder Coop på omkring 30 procent af dagligvaremarkedet, siger han og peger på en udfordring, som samtidig er en motivationsfaktor.
– Krisen er her lige nu, så vi har tiden imod os. Vi skal handle hurtigt, siger han.
