Åbner i en ny fane

Vejlederkonference 2026: En fælles styrkelse af vejledningen i Grønland

Nyhed: Vejledning

Vejlederkonferencen, som blev afholdt af AQQUT – Grønlands Nationale Vejledningsenhed, samlede vejledere og fagfolk fra hele landet til tre dage fyldt med faglighed, nye perspektiver, samtaler og nysgerrighed. Deltagerne havde det til fælles, at de på hver deres måde brænder for vejledning.

Grønland
Lene Andersen
Lene Andersen, National koordinator – Grønland
Lene AndersenNational koordinator – Grønland
Deltagere ved en vejlederkonference i Nuuk sidder ved borde i et lyst konferencelokale og følger oplægget.
Mange engagerede vejledere fra hele Grønland var samlet i Nuuk til tre intensive dage med faglige drøftelser og netværksdannelse. Foto: AQQUT.

Stemmer fra praksis og international viden

Vejlederkonferencens tre dage bød på et tætpakket program med fokus på dialog og metodeudvikling. Programmet spændte fra den første dags ”Stemmer fra praksis” med erfaringer fra folkeskolen, Majoriaq og SPS til oplæg om geografiens og mobilitetens betydning for vejledningen og det grønlandske projekt Pilersitsiviit, som tilbyder praktisk opkvalificering til unge.

Internationale forskere som Rosie Alexander og professor Tristram Hooley belyste udfordringerne og mulighederne ved at vejlede i små samfund og tilbyde vejledning over lange afstande, mens professor Rie Thomsen afholdt workshops om karrierelæring i praksis sammen med deltagerne. Lisbeth Højdal, som har undervist på VGU, holdt oplæg om vejledningens formål og metoder.

En national strategi på vej

Arrangøren AQQUT har store ambitioner for vejledningsområdet. Ugen op til konferencen bød både på et fælles nordisk seminar om NEET-området sammen med Færøerne og Åland og på fokusgruppeinterviews med centrale aktører og vejledere. Interviewene skal danne empirisk grundlag for arbejdet med den nationale vejledningsstrategi.

”Der er bred enighed om, at konferencen er et vigtigt afsæt for det fortsatte arbejde med at skabe sammenhængende overgange for unge og voksne og udvikle en ny national vejledningsstrategi. Vi har løftet blikket mod fremtidens vejledning i Grønland,” udtaler Helle Hansen Rosing, kontorchef i AQQUT.

Gul og grøn AQQUT-plakat med teksten “Vi skaber retning for vejledningen i Grønland”, illustrationer af vejledningssamtaler samt QR-kode til hjemmesiden.
En af AQQUTs tre nye plakater med budskabet: ”Vi skaber retning for vejledningen i Grønland”.

AQQUT – Grønlands Vejledningsenhed

  • Rolle: AQQUT uddanner, inspirerer og sætter retning for vejledere i hele landet samt skaber de bedste rammer for vejledning.
  • Begivenhed: Vejlederkonferencen 2026 blev afholdt den 16.–18. september 2026 i Nuuk.
  • Læs mere: aqqut.gl

Kilde: AQQUT – Grønlands Vejledningsenhed / Naalakkersuisut

Få NLL’s nyhedsbrev

Med NLLs nyhedsbrev får du: Nyeste viden fra NLL som fx policy briefs og rapporter, vigtige nyheder fra de nordiske lande, aktuelle artikler, der går i dybden med feltet på tværs af sektorer, temaer og geografi samt overblik over kommende konferencer, seminarer og events.

Looking for something in particular?

Or do you have a question about NLL and Lifelong Learning?
Try our new customized NLL AI Assistant.

Try it here
Søg på NLL