Færøske Hallur Mohr Sverrason er studerende på universitetet Fróðskaparsetur Føroya.
– Mit forskningsfelt har været bredt i min studietid, men de sidste to år har jeg forsket i det færøske undervisningssystem, og er der blevet bekendt med begrebet NEET, der er akronym for Not in Education, Employment, or Training. Det sidste halve års tid har jeg været i praksislære i Undervisningsministeriet, hvor jeg i form af møder og egne feltundersøgelser blandt interessenter har medvirket i en opstart af NLL’s projekt om netop NEET, siger Hallur.
– Færøsk forskning af NEETs er meget begrænset. Vi har nogle få statistiske værdier, der antydningsvis kan give et omrids af, hvor mange der kan være talen om, men på ingen måde er fuldestgørende. Dertil er en Nordregio rapport fra 2019, hvor nogle ansatser, der har været iværksat på Færøerne, er belyst som forebyggende tiltag, for eksempel drivhuset Vakstrarhúsið í Sandavági.
– Projektet, som jeg har været i gang med, undersøger hvordan færøske interessenter forstår fænomenet NEET, og deres vurderinger heraf. Min undersøgelse bygger på kvalitative data; feltnoter fra et interessentmøde og to fokusgrupper. Gennem en tematisk analyse blev fire hovedemner synlige:
- interessenterne betragter NEETs som en bred og varieret gruppe
- værdien i at skabe mening, tilknytning og selvværdi med det formål at motivere unge
- fraværelsen af forebyggende programmer og ansatser, særligt i overgangsfasen mellem folkeskole og gymnasium og
- behovet for bæredygtigt tværsektorielt samarbejde for at løse organisatoriske mangler.
Hallur påpeger, at resultaterne viser, at interessenterne i en færøsk sammenhæng ser NEETs i mindre grad som præget af personlige svagheder, og i større grad præget af strukturelle forhindringer, så som ubændige systemer, høje samfundsmæssige krav, begrænset fleksibilitet i uddannelse og svag støtte, særlig overfor tilflyttere.
– Min holdning er, at uanset om NEET gruppen på Færøerne er lille eller stor i antal, har gruppen stor samfundsmæssig betydning. I et så afgrænset samfund, som det færøske, kan selv de mindste samfundsgrupper opnå synlighed og resultater. Udfordringen er ikke bare statistisk, men også social og kulturel. Hvordan sikrer vi, at samtlige unge har mulighed for at forstå og opfatte sig selv som del af et fællesskab og dermed se en fremtid? Dette fordrer tværsektorielt samarbejde mellem skole, kommune, socialvæsen og industri, og at de unge selv er med i processen. Den fortsatte tematik i min forskning vil blive betydningen af mening og tilknytning. Interessenterne talte meget om, at den bedste måde at forebygge, er at sikre at unge føler sig værdifulde, velkomne og at de har en opfattelse af, at de kan gøre en forskel, hvor de er. Det er efter min opfattelse en absolut nødvendighed at forholde sig aktivt til NEETs. Selv om den nuværende gruppe er lille, kan den forventes at vokse i fremtiden, hvis ikke flere og særlig tilflyttere får nemmere adgang til vores strukturer og uddannelsessystemer. Opsøgende vejledning ser jeg som en nøgle, da flere i NEET gruppen helst har tabt forbindelsen til det etablerede system og har behov for personlig kontakt. En større og mere omfattende inklusion i samfundet, i undervisningen, arbejdslivet og de sociale aktiviteter, kan begrænse den værende samfundsmæssige stigmatisering, men også selvstigmatiseringen, der helst er et lige vigtigt område. Dette er en tværsektorel udfordring, der kalder på et fælles ansvar og udvidelse af eksisterende strukturer.
Treårigt projekt om NEETs på Færøerne, Åland og Grønland
Færøsk landekoordinator, John K Dalsgarð, oplyser, at i forbindelse med det treårige færøske, grønlandske og ålandske NEETs projekt, vil man forskningsmæssigt fokusere på den aktuelle situation, hvad angår unge, der kan defineres som værende indenfor rammen af risikogruppen i de selvstyrende lande.
– Der er talen om et nordisk projekt under NLL, der strækker sig over tre år. Selv om fokus er på NEETs på Færøerne, Grønland og Åland, er planen tillige at søge viden og gode råd hos nogle af de større nordiske lande.
Begrebet NEET er ikke nyt. En vurdering er, at frekvensen af NEETs er hyppigere i udkantsområder, og derfor vil vi se på om, og i så fald hvordan, dette gælder for de tre mindste nordiske lande.
I samarbejdsprojektet lægges der vægt på at finde relevante interessenter, der kan deltage i selve projektet, og at få etableret et samarbejde med interessenter om relevante initiativ, der skal forebygge, at unge havner i NEET-gruppen.
Der arbejdes nu med at fremskaffe den nødvendige viden og statistik, der så kan analyseres og fortolkes med udgangspunkt i de tre lande, Grønland, Færøerne og Åland.
Barnaverkætlanin – Færøernes store børneprojekt
Norske Synnøve av Rana, der er færøsk gift og har boet her i tolv år, er projektkoordinator for den færøske Barnaverkætlan. Selv har hun fire børn.
– Projektet, der blev etableret i foråret 2023, har udspring i ambitionen om at Færøerne skal være det bedste sted for børn og unge at vokse op og leve i. Visionen bygger på en helhedsforståelse af børns og og unges udvikling. Alle børn og unge skal have trygge og gode rammer, der støtter trivsel, læring og livsmestring, og som gør det muligt at vokse op som hele mennesker og aktive deltagere i et demokratisk samfund. Samtidig forudsætter visionen at børn og unge, der har behov for støtte, mødes med tjenester, der er tilgængelige, samordnede og tilpasset deres faktiske situation.
For å lykkes med dette er det nødvendigt med sammenheng, samordning og samarbejde på tværs af sektorer og tjenester. Barnaverkætlanin arbejder derfor faciliterende og samlende, med det mål at bryde barrierer, der er mellem sektorer og bidrage til mere helhedslige og koordinerede tjenester omkring børn, unge og familier.
Et centralt princip i arbejdet er at sætte barnet og den unge i centrum, og at udvikle løsninger i fællesskab med aktørerne på børne- og ungdomsområdet. Gennem en fælles forståelse, tydeligere samhandling og samskabelse søger den færøske Barnaverkætlanin at lægge alle vilkår til rette for børn og unge således, at de får gode vilkår for trivsel, helse, udvikling og deltagelse i sociale fælleskaber, siger Synnøve og nævner NEET-gruppen i det nordiske projekt.
– I Barnaverkætlanin møder vi NEET-tematikken fra et system- og helhedsperspektiv. Vi forstår det sådan, at unge, der havner udenfor uddannelse, arbejde og oplæring, sjældent gør dette pludselig. Ofte er der talen om et udviklingsforløb over tid, hvor udfordringer knyttet til trivsel, helse, tilhørsforhold og støtte, har udviklet sig uden at indsatsen har været tilstrækkelig koordineret eller kommet tidligt nok ind i billedet.
Vores bidrag ligger i at synliggøre hvordan utenforskap, det at være holdt udenfor, faktisk eller efter egen opfattelse, kan forebygges gennem en bedre og større sammenhæng i systemerne omkring børn og unge, før udfordringerne bliver så omfattende, at de får konsekvenser for deltagelse i uddannelse og arbejdsliv.
Vi arbejder med den første færøske børnelov, der skal sikre formålet med og visionen for Barnaverkætlanin. Loven skal efter planen forelægges det færøske Lagting i marts. Samtidig lægger børneloven til rette for koordinerede, tværfaglige og tværsektorielle indsatser når udfordringerne er store og unge allerede står i utenforskap, så støtten kan tilpasses den enkeltes situation.
Spørgsmålet om uddannelse og samlende strukturer er vigtigt, men også komplekst. I arbejdet med Barnaverkætlanin er det tydeligt for os, at uddannelse ikke kan forstås isoleret fra resten af den unges live. Vores erfaringer viser, at der er et behov for et helhedsperspektiv, hvor fysisk og psykisk helse, trivsel, udvikling og læring, sociale relationer og oplevelsen af at høre til ses i en sammenhæng. For den unge er livet én helhed – ikke delt op i sektorer, tjenester eller fagområder, siger Synnøve av Rana, projektkoordinator for den færøske Barnaverkætlan.
