Det er ikke altid ildsjælene, der fylder op på faget Klimaklubben, som Nikolaj Voldum Ahlburg underviser i på Testrup Højskole. Det er det af hans tre bæredygtighedsfag, som er mest ”hardcore” med viden, informationer og diskussioner om klima og bæredygtighed.
Ildsjælene arbejder nemlig ofte så aktivt med det til dagligt, at de trænger voldsomt til en pause fra det på højskolen.
– Bæredygtighed fylder meget i deres hverdag. Helt generelt er bevidstheden om tingenes tilstand en temmelig tung byrde at bære for dem i hverdagen, siger han.
Det er sjældent, at eleverne på mit hold er enige med hinanden, for der er enormt mange perspektiver og vinkler på det.
– Nikolaj Voldum Ahlburg
Nikolaj Voldum Ahlburg er valgfagslærer og underviser ud over Klimaklubben i Naturdannelse og Gå, der mere handler om at sanse, være i og forbinde sig med naturen. Der er altid fyldt op på holdene, og for Nikolaj Voldum Ahlburg er fag i klima og bæredygtighed i det hele taget ikke til at komme udenom på højskolerne, da det er en meget stor del af mange unges hverdag og identitet.
– Jeg er overbevist om, at udbuddet af bæredygtighedsfag på Testrup også er med til at tiltrække elever – selv om hovedprofilen på højskolen er kunstnerisk og humanistisk, siger han.
Hvordan gør I tingene her?
Klima og bæredygtighed er et meget komplekst område, hvor der ikke er særlig mange endegyldige svar på noget som helst, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg:
– Derfor bruger vi meget tid på at diskutere og forholde os til det og hinandens værdier og holdninger i for eksempel Klimaklubben. Det er sjældent, at eleverne på mit hold er enige med hinanden, for der er enormt mange perspektiver og vinkler på det. Vi arbejder projektorienteret med det, så vi omsætter viden og de diskussioner, vi har, til projekter, som vi folder ud på skolen.
Det betyder også, at eleverne presser på højskolen for, at de som institution skal tage bæredygtigheden alvorligt.
– De unge er enormt skarpe til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på her på Testrup. Her oplever jeg et kæmpe pres på ledelsen i fx forholdet til maden og kødforbruget her, hvordan vi håndterer vores affald, sol- og vindenergi, og om der er plads til biodiversitet, forklarer han og fortæller, at det forrige hold af Klimaklubben afleverede et manifest med en række punkter, som de mente kunne blive bedre, eller som man burde overveje at gøre på højskolen.
Bæredygtighed er en stor del af fremtiden
Samtidig er bæredygtighed så central en del af dannelsesaspektet, at man som højskole ikke kan undlade at forholde sig til det, mener Nikolaj Voldum Ahlburg. Dannelse handler nemlig om, hvordan vores fremtid skal indrettes, og hvordan vi forholder os til hinanden i den fremtid. Det handler om at skabe livsduelige mennesker, eller mennesker, som er i stand til at tage aktivt del i det demokrati, som de er en del af – og at de er i stand til at forme vores samfund i en god retning i fremtiden, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg:
– Set med mine øjne er bæredygtighed en stor del af fremtiden. Og det bliver denne og de fremtidige generationer, som for alvor kommer til at stå med de tunge valg. Det bliver dem, som skal tage ansvaret for at få skabt de forandringer, der skal til, for at vi kan få en bæredygtig verden. For dem er det så stort og globalt og omfattende, at det simpelthen er et helt centralt element af dannelsesbegrebet, siger han.
Tiril Vergara Lewis: ”Du stemmer, hver gang du bruger penge”
Da Tiril Vergara Lewis på 22 år i starten af året rejste til de kanariske øer for at arbejde i et selvforsynende landbrug, skete valget af sted med fuldt overlæg. Her kunne hun nemlig tage toget ned gennem Europa og fra Sydspanien færgen til den ø, hun skulle være på.
– Jeg rejste hjem fra Sydamerika i 2018 og besluttede, at det var sidste gang, jeg ville flyve. Derfor valgte jeg togtur denne gang. Og turen gennem Europa var fantastisk. Jeg ville aldrig have oplevet de områder, vi kom igennem, på samme måde, hvis jeg var fløjet derned, siger hun, men tilføjer så ærgerligt, at hun var nødt til at flyve hjem. For ind fra højre kom coronakrise, lukkede grænser og stop for internationale tog.
– Det var så nedern! Jeg havde det så dårligt med flyveturen. Men jeg havde det også fedt med at komme hjem så enormt hurtigt – og så havde jeg det dårligt over, at jeg havde det fedt med dét, siger hun og griner lidt.
Med venner i naturen
Tiril Vergara Lewis har længe haft et værdisæt om at leve så bæredygtigt som muligt. Men det er blevet skærpet og efterprøvet på et ophold på Testrup Højskole sidste efterår – og til dels også modereret.
– Før kunne jeg være meget sort-hvid i mine holdninger. Og det er jeg stadig ofte. Men det med at gå på højskole har helt sikkert rykket noget ved det. Jeg er måske meget idealistisk, men har lært på højskolen, at der er en stor værdi i også at kunne bøje sine principper i forhold til, hvordan jeg møder andre mennesker – uden at jeg vil investere mine penge i våben eller spise kød, siger hun.
At Tiril ville på højskole var et bevidst valg, men at det blev Testrup Højskole, var lidt tilfældigt. Hun mødte andre elever, som hun begyndte at meditere med, og valgte blandt andet Gå-holdet, som passede godt ind. Det er meget meditativt at gå og især ude i naturen, mener hun.
– Jeg fik et helt andet forhold til naturen. Jeg er vokset op på Vesterbro. Og selv om jeg har været meget i naturen ved mine forældres sommerhus, har jeg ikke prøvet det med at være i naturen med mine venner før. Det var en vild oplevelse.
Alt var til diskussion
Opholdet skærpede også Tiril Vergara Lewis’ bevidsthed på andre måder.
– Jeg var veganer, før jeg startede, men jeg blev mere bevidst om nogle af grundene til, hvorfor jeg er det. Holdningerne blev testet og efterprøvet meget. Blandt andet fordi mange havde andre holdninger. Alt var til diskussion, siger hun og forklarer, at hun også har diskuteret mange af tingene med nogle, som hun i stor udstrækning har samme holdninger som:
– Det var for at gøre det klart for os selv, hvad vi egentlig mener. For det er vildt fedt ligesom at have gennemtænkt det, når man taler med andre.
Lev mere bevidst
Det meste af det, Tiril Vergara Lewis foretager sig, handler om bæredygtighed. Og for hende rækker det langt ud over et klimaspørgsmål:
– Det handler også om social bæredygtighed og om at være ansvarlig for sine handlinger og leve bevidst. Vi lever i en vildt kapitalistisk verden, og her er det vigtigt at omgå de systemer, så meget man kan. Jeg lever virkelig meget efter det udtryk, at hver gang man bruger penge, stemmer man. Jeg vil fx ikke have, at mine penge bliver investeret i våben. Og selv om jeg ikke har en stor formue, handler det for mig om at gøre en forskel, der hvor jeg kan, siger hun.
Hun og Gustav Hendriksen havde på et tidspunkt et oplæg på højskolen om at spise vegansk. De holdt også nogle møder om banker, og hvordan man kan investere bæredygtigt. I den forbindelse tilbød de at hjælpe andre med at skifte til den bank, som Tiril Vergara Lewis havde i forvejen – Merkur Andelskasse, der baserer sine investeringer på bæredygtige projekter.
Gensidig inspiration
– Jeg forventede at møde et stærkt fællesskab på højskolen, hvor vi var i øjenhøjde, og hvor jeg kunne blive inspireret. Jeg havde en ide om, at hvis jeg startede på højskole, ville jeg møde andre mennesker som mig selv. Men vi var i virkeligheden enormt forskellige. Og det tror jeg var meget fordrende for vores diskussioner og vores gensidige inspiration, siger hun.
– Jeg er i det store og hele blevet bekræftet i det, jeg mente før, men jeg er også begyndt at tage mere afslappet på nogle ting, fordi jeg kunne slappe meget af i det her fællesskab. Det var et meget trygt rum. Der var rum til at mene de ting, jeg mener, men der er også noget menneskeligt, som er vigtigt, siger hun:
– Jeg tror, der er meget med ikke at være fordømmende. Vi kunne virkelig diskutere, så det bragede, men ofte blev det også uden at dømme. Det blev nogle meget frugtbare diskussioner.
Gustav Henriksen: ”Er du veganer eller spiser du vegansk”?
Gustav Henriksen holdt på et tidspunkt en tale om at være klimaaktivist. Og bagefter kom en fyr hen til ham og sagde, at hvis Gustav var klimaaktivist, burde han også være veganer.
– Det gjorde stort indtryk på mig. For han havde jo ret. Men hvis man vælger at være idealistisk på nogle områder, bliver man nemt anklaget for at være hyklerisk, hvis man ikke er på det alle punkter, og det kan være sindssygt hårdt, siger Gustav Hendriksen på 22 år. Egentlig synes han, det er ærgerligt, da frygten for at blive kaldt hykler kan holde folk tilbage fra at tage skridt i den rigtige retning – og hvert skridt tæller.
Klima og bæredygtighed har fyldt meget i Gustav Hendriksens liv. Også før han kom på højskole. Han er vokset op i en lille by tæt ved skoven i Nordsjælland, har gået på en friskole, hvor de tidligt lærte om klima og natur, har en far, der forsker i teknikker til at lagre energi, og har blandt andet gået på et gymnasium med en forholdsvis ”selektiv skare” af bevidste og kreative unge. Han har også deltaget i klimademonstrationer og taget initiativ til en klimafestival i Nordsjælland i samarbejde med Ungdom Noah for at kombinere musik og klimabudskaber, så man måske kunne trække nogle andre folk til.
Men der er stor forskel på, om klima og bæredygtighed er noget, man taler om, demonstrerer for, pudser glorien med – eller om det sætter sig som en altomfavnende livsform. Det fandt Gustav for alvor ud af gennem samtaler med læreren i bæredygtighed, Nikolaj Voldum Ahlburg, på Testrup Højskole:
– Vi talte blandt andet om, hvordan man italesætter ændringer i sin livsstil. Er det et offer, man gør, eller et tilvalg. Siger man ”Jeg er veganer” eller ”Jeg spiser vegansk”? Det gør en stor forskel. Det bliver mere gruppedannende, når man siger, ”Jeg er veganer”.
Sneg sig med på Gå-holdet
Gustav Hendriksen søgte fællesskabet på en højskole. Efter gymnasiet levede han meget individualistisk. For selv om han deltog i både bands, på arbejdspladser og for eksempel Ungdom Noah, følte han dels, at han var det eneste element, der gik igen i disse grupper, dels at det var bundet op på hans eget drive:
– Jeg havde nogle forventninger om, at folk på højskolen ville se flere sider af mig – at min plads i fællesskabet ikke var afhængig af, hvor god jeg var til at spille, arrangere og lignende. Det betød noget for mig, at jeg ikke kun havde én identitet, at vi var fælles, og at jeg kunne kaste mig ud i noget, som jeg ikke var supergod til i forvejen, siger han.
Det var også grunden til, at Gustav ikke valgte bæredygtighedsfaget Klimaklubben på Testrup. Han havde jo allerede prøvet at være klimaaktivist.
– Men jeg sneg mig alligevel med nogle gange på Gå-holdet. Det var rart at få pauser, og Nikolaj, der underviste, var meget inspirerende. Jeg genfandt meget glæde ved naturen der, siger Gustav Hendriksen.
Hvad er bæredygtighed?
På højskolen var holdningerne mange, og diskussionerne høje. Tiril Vergara Lewis og Gustav holdt et oplæg om, hvorfor man skulle overveje at spise vegetarisk eller vegansk. Og det var i et forsøg på skabe et positivt fællesskab omkring det, forklarer han. For generelt er det lettere at fastholde vaneændringer, når man er fælles om det. Og det var der meget stor opbakning til. Fra at være fem-seks veganere, blev det til et par og tyve, og mens der var 20 vegetarer, blev det efter oplægget til 45.
Køkkenet på højskolen, der mente, at de serverede bæredygtig mad, der både var lokalt produceret og økologisk, var dog nervøse for, om der kom dårlig stemning og shaming af kødspisere ud af det. Men det mener Gustav Hendriksen ikke, der blev, og det skyldes blandt andet fællesskabet på en højskole.
– På en højskole oplever du konsekvenserne af dine ord på godt og ondt, fordi man skal være i det samme rum som andre bagefter. Man er et afgrænset antal mennesker, der bor sammen og ser hinanden hver dag
– på gode og dårlige dage, morgen og aften. Det er lidt det samme som i familier eller stammesamfund, hvor man også holder sammen i flokken på trods af forskelligheder, siger han.
Højskole er et godt rum til personlige forandringer
Gustav Hendriksen har på højskolen genopdaget glæden ved at være i naturen og vil fortsat prioritere den. Han fik også en større bevidsthed om vigtigheden af, hvordan man italesætter ting, og at man kan være aktivist alene i det sprog, man taler. Han har fået mere selvtillid og kan bruge det at skrive som et værktøj, ligesom han arbejder mere kropsligt og er blevet meget glad for at danse og meditere:
– Lidt overordnet synes jeg, at højskolen er et virkelig godt rum til at være og leve bæredygtigt i og skabe nogle personlige forandringer. Alt er nyt. Man får nye venner, nye lærere, ny mad, er et nyt sted – der er virkelig meget potentiale til at tage noget med derfra – inklusive mere bæredygtige vaner. Og generelt har jeg taget Nikolajs vej i hans undervisning i bæredygtighed til mig – at man skal inspirere til at ændre livsstil:
– Nikolaj mente for eksempel, at ved at give folk spændende oplevelser i og viden om naturen gav man dem en forståelse for, hvad det er, vi skal bevare, og hvorfor biodiversitet er vigtigt – i stedet for at presse dem. Det synes jeg er vigtigt.
Denna artikel är en del av en serie som presenterar olika aspekter av hållbarhet inom vuxnas lärande.
Den 22 september 2020 ordnar NVL en nordisk nätverkskonferens kring Nordiska Ministerrådets Vision 2030, som fokuserar på hållbarhet.
Mer information om konferensen här.
