– Uddannelsesinstitutionerne har et betydeligt ansvar for at fremme miljøer, der understøtter elevernes succes, siger Annie Fjalsá, der er direktør for Elevtjenesten.
Alex Ocampo slutter op om denne udtalelse og tilføjer, at skolens personale kan påvirke akademiske resultater ved at implementere programmer, der adresserer både intellektuelle og ikke-intellektuelle faktorer, som psykologisk og følelsesmæssig parathed, motivation og holdninger til læring.
Glasir’s frafaldsprocent ligger i øjeblikket på 6,7 %, baseret på tilmeldingsændringer mellem september og april. I løbet af de seneste fem år har frafaldsprocenten ligget mellem 5 % og 7 %, med undtagelse af studieåret 2022-2023, der viste en markant stigning.
– Selvom årsagerne til denne uregelmæssighed fortsat er spekulative, er det sandsynligt, at institutionelle ændringer, gennemført i løbet af det år, har bidraget til stigningen. Denne observation understreger indflydelsen af institutionel kontekst på elevfastholdelse, er Annie og Alex enige om.
Hos Glasir, der er den førende gymnasiale institution på Færøerne,
afspejles denne forståelse netop i etableringen af Elevtjenesten.
– Vi yder omfattende støtte gennem vejledere, læsespecialister og psykologer. Vores fagfolk har tæt kontakt med de studerende og tilbyder assistance, der er skræddersyet til både akademiske og personlige behov. I dette tilbud er det særlig vejlederen, der spiller en central rolle i at forebygge frafald og indtage rollen som det primære kontaktpunkt for studerende, der ønsker og søger støtte.
Den nordiske model versus den amerikanske
En kritisk fase i uddannelsesforløbet for nordiske elever indtræffer umiddelbart efter afslutningen af 9. eller 10. klasse i den obligatoriske undervisning. I en alder af cirka 17 år skal unge beslutte, om de vil tage en videregående uddannelse. Hvis de vælger at fortsætte, skal de vælge et gymnasium, der stemmer overens med deres ambitioner om postgymnasial uddannelse eller beskæftigelse. I modsætning til USA, hvor den obligatoriske uddannelse strækker sig til 18-årsalderen og omfatter gymnasial uddannelse, kræver nordiske systemer kun uddannelse gennem det lavere gymnasiale niveau, hvilket gør gymnasial uddannelse valgfri.
Under Annie’s ledelse oplyser Elevtjenesten, at overgangen repræsenterer en væsentlig udviklingsmæssig milepæl.
– Det markerer et skift fra folkeskolens velkendte miljø – præget af kendte kammerater, lærere og rutiner – til nye og ofte ukendte rammer, hvor studerende skal tilpasse sig nye akademiske forventninger, sociale normer og institutionelle strukturer. Forskning har konsekvent vist, at sådanne overgange kan udgøre betydelige udfordringer for både studerende og uddannelsesinstitutioner, siger Annie og Alex, og tilføjer, at da gymnasial uddannelse er et spørgsmål om personligt valg, forventes eleverne at træffe informerede beslutninger baseret på de tilgængelige programmer.
– Men på trods af adgang til information stopper nogle studerende deres studier, mens andre fortsætter. Dette rejser spørgsmålet: er frafald primært resultatet af et dårligt informeret eller uhensigtsmæssigt valg?
Hvad fører til frafald?
Begrebet frafald refererer i denne sammenhæng til en studerende, der permanent trækker sig fra en uddannelsesinstitution. En studerendes beslutning om at fortsætte, eller trække sig, er tæt forbundet med deres evne til at integrere det akademiske liv i deres bredere personlige identitet. Manglende opnåelse af en sådan integration fører ofte til tilbagetrækning og et eventuelt frafald, oplyser repræsentanterne for Elevtjenesten og peger på yderligere udfordringer hos den studerende.
– Akademisk integration refererer til en elevs opfattelse af deres akademiske præstationer, typisk vurderet gennem karakterer. En elev, der opfatter sig selv som underpræsterende, kan opleve nedsat motivation og øget sandsynlighed for tilbagetrækning. Den institutionelle kontekst spiller dog også en central rolle i udformningen af elevernes oplevelser og resultater. For eksempel kan en færøsk studerende, der overvejer en gymnasial uddannelse, i første omgang stole på personlige egenskaber – såsom tidligere akademiske præstationer og selveffektivitet – for at træffe deres beslutning. Når først de er tilmeldt, bliver institutionens sociale og akademiske miljø en kritisk faktor for at opretholde deres engagement.
Vejlederens rolle
Når en studerende har brug for akademisk støtte, opfordres de til at kontakte den tildelte vejleder, der har ansvaret for at lette adgangen til passende ressourcer og sikre, at den studerende får den nødvendige assistance.
– I denne egenskab spiller vejlederen en central rolle for generelt at minimere risikoen for studerendes frafald og at fremme en vellykket akademisk integration, siger Annie og uddyber, at vejlederen altid fungerer som det primære adgangspunkt til støttetjenester og fungerer som et kritisk led mellem den enkelte studerende og det brede uddannelsesstøttesystem.
Annika Maisonsdóttir Mellemgaard oplyser, at det rapporterede frafald på 6,7 % på Glasir udelukkende er baseret på ændringer hos studerende på fuldtid, og ikke tager højde for studerende, der overgår til deltidsstatus.
Studerende på heltid og deltid
– Når elever overvejer at trække sig fra skolen, griber Glasir’s vejledere ind for at støtte dem i at træffe mere informerede beslutninger. Disse interventioner kan ofte få studerende til at vælge en deltidsindskrivning i stedet for at forlade institutionen helt, hvilket giver et mere fleksibelt alternativ, der også giver mulighed for at fortsætte uddannelsen, mens man løser personlige eller akademiske udfordringer. Når eleverne derefter reducerer deres kursusbelastning og kun tilmelder sig et begrænset antal fag, fjernes deres navne fra listen over de heltidsstuderende, hvilket kan resultere i, at de fejlklassificeres som frafald. I virkeligheden forbliver disse studerende indskrevet på Glasir under en anden status, hvilket indikerer, at det faktiske antal studerende, der helt har afbrudt deres uddannelse, sandsynligvis er lavere end rapporteret, siger Annika.
De oplyste frafaldstal er for gymnasial uddannelse, men andrager samme talværdi når det gælder erhvervsuddannelserne.
– I løbet af det indeværende akademiske år har i alt 62 studerende bidraget til den rapporterede frafaldsprocent på 6,7 %. Men af disse 62 studerende valgte 45 at gå over til deltidsindskrivning efter konsultationer med deres vejledere. Det faktiske antal elever, der helt har trukket sig fra skolen, udgør derfor kun 17, hvilket faktisk viser et frafald på kun 1,8 %, beregner Annika.
I betragtning af disse data, spørger de tre repræsentanter for Glasir’s, om en frafaldsrate på 6,7 % er et tegn på en institutionel succes?
– Selvom det er relativt lavt, tyder tallet på, at der stadig er plads til forbedringer, siger vejlederne og slår slutteligen fast, at fortsat investering i vejledningsrådgivning og de studerendes støttetjenester, er afgørende for yderligere at reducere frafaldsprocenten og forbedre elevernes resultater.
