Go to content

Struktur for netværksorganisationen

Netværksorganisationen består af et forvaltningsorgan med en samordnende hovedkoordinator, en administrerende koordinator samt en webredaktør. Derudover omfatter organisationen nationale værtsorganisationer med landekoordinatorer i de nordiske lande og kontaktpersoner i Færøerne, Grønland og Åland. 
Nordisk Ministerråds sekretariat skal orienteres om enhver udskiftning af nationale koordinatorer og kontaktpersoner. En komplet og opdateret oversigt over forvaltningsorgan, hovedkoordinator, værtsorganisationer og nationale koordinatorer og kontaktpersoner samt webredaktør skal findes på NLL’s hjemmeside.
NLL’s arbejdssprog er i udgangs­punktet svensk, dansk eller norsk. Engelsk anvendes i forbindelse med internationalt samarbejde. 

Forvaltningsorgan og hovedkoordinatorfunktion

Forvaltningsorganet vælges af EK-U i overensstemmelse med mandatet for NLL for perioden 2025-2030 efter en ansøgningsproces.
Forvaltningsorganet har ansvaret for den overordnede nordiske netværks­organisation og skal fungere som et centrum i det nordiske samarbejde samt være en ressource og en samarbejdsplatform for NLL. Da det primære arbejdssprog i NLL er skandinavisk, skal forvaltningsorganet kunne drive virksomheden med udgangspunkt i de skandinaviske sprog.
Forvaltningsorganet skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med dette programdokument, standard­betingelserne for Nordisk Ministerråds rammekontrakter samt andre retningslinjer fra Nordisk Ministerråds sekretariat. 
Opgaverne og ansvaret for forvaltningsorganet omfatter følgende:
  • Overordnet koordinering og ledelse af NLL
  • Hovedkoordinatorfunktionen
  • Skabe kobling mellem NLL's aktiviteter, den national politikudvikling inden for livslang læring og Nordisk Ministerråds prioriteringer
  • Organisationsudvikling inden for fastsatte mål, indhold og budget 
  • Kontakten til og kontrakter for værtsorganisationer m.m.
  • Kontakten til Nordisk Ministerråds sekretariat, EK-U, Nordplus administrationen, nationale EU-agenda koordinatorer, civilsamfund og erhvervsliv m.fl.
  • Kommunikation og formidling.
Forvaltningsorganet udpeger en hovedkoordinator (1 årsværk), der fungerer som knudepunkt for NLL og varetager den daglige ledelse af netværksorganisationen. Derudover har hovedkoordinatoren til opgave at udvikle NLL’s organisation i overensstemmelse med de fastsatte mål, temaer og metoder. Hovedkoordinatoren har også ansvar for at udarbejde budgetter og planer for værtsorganisationerne samt koordinere de nationale kontaktpunkter, som er et samordnet knudepunkt for NLL, der varetager den daglige ledelse af netværksorganisation. 
Hovedkoordinatoren har endvidere til opgave at udvikle NLL’s organisation inden for fastsatte mål, temaer og metoder. Hovedkoordinatoren har også ansvar for at udvikle NLL's organisation inden for de fastsatte mål, temaer og metoder samt udarbejde budget og planer for værtsorganisationerne og de nationale kontaktpunkter.
Forvaltningsorganet udpeger derudover en administrativ koordinator (1 årsværk), som skal understøtte hovedkoordinatorens ansvarsområder, og en webredaktør (0,5 årsværk), hvis primære ansvar er at drive NLL's hjemmeside og nyhedsbrev.

Værtsorganisationer

Sammensætningen og udpegelsen af værtsorganisationer i de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland besluttes af EK-U med sigte på at sikre en bred repræsentation af aktører inden for livslang læring. Værtsorganisationerne skal være støttende og engagerede uddannelses- og vidensmiljøer inden for livslang læring, såsom myndigheder, uddannelsesinstitutioner, folkeoplysningsorganisationer og arbejdslivsorganisationer. Værtsorganisationerne udpeges for den fulde programperiode 2025-2030, men kan udskiftes midtvejs i programperioden, hvis midtvejsevalueringen viser et behov.

Nationale koordinatorer og kontaktpersoner

Nationale koordinatorer i landene udpeges i en dialog mellem værtsorganisationen, hovedkoordinator og det nationale EK-U medlem. Funktionen som national koordinator modsvarer 0,5 årsværk.
Kontaktpersoner på Færøerne, Grønland og Åland udpeges ligeledes i dialog mellem værtsorganisationen, hovedkoordinatoren og EK-U medlem. Funktionen som kontaktperson modsvarer 0,25 årsværk.
Rollen som koordinator/kontaktperson er primært knyttet til det nordiske mandat. Koordinatoren/­kontaktpersonen skal have en dyb forståelse af det nationale felt for livslang læring og agere som NLL's repræsentant og ambassadør. Hovedopgaverne inkluderer at fremme dialog og koordinere aktiviteter i tråd med NLL's prioriteter og tematiske fokusområder. Derudover skal koordinatoren/kontaktpersonen rekruttere medlemmer til de nordiske netværk og samarbejde med nationale referencegrupper, myndigheder og andre relevante interessenter.
Hovedkoordinator aftaler budget og plan for NLL’s nationale virksomhed og følger årligt op herpå. NLL dækker ikke overhead i forbindelse med frikøb af koordinatorer/kontaktpersoner.

Netværk og arbejdsgrupper

NLL skal etablere og drive netværk i Norden, som opererer på tværs af sektorer og nationale grænser. 
Koordinatorernes ansvar er at sikre, at netværkets kompetencer bidrager til at opfylde dets formål. Dette opnås ved en målrettet rekruttering af medlemmer, så netværket samlet set har den nødvendige ekspertise og viden om målgruppens behov.
Koordinatorerne skal desuden etablere de nødvendige forbindelser både på nationalt og nordisk niveau, og sikre inddragelse af relevante miljøer og sektorer. Hvert enkelt netværksmedlem har ansvar for at formidle resultater og sprede nordiske erfaringer gennem deres egne organisationer og netværk.
Som udgangspunkt skal alle nordiske lande være repræsenterede i netværket, og der skal tilstræbes en balance mellem forskellige sektorer inden for både formel og uformel voksenlæring, arbejdsliv, forskning osv. Derudover bør der også stræbes efter repræsentation og diversitet i sammensætningen af netværket, som beskrevet i afsnittet om tværgående perspektiver.
Netværkene forbliver aktive indtil 2030, medmindre midtvejsevalueringen viser behov for at etablere nye eller justere eksisterende netværk. 
For opgaver med mere begrænset tidsramme kan der dannes midlertidige arbejdsgrupper, ekspertnetværk osv.