Politiske prioriteringer og målsætninger i Nordisk Ministerråd
Nordisk Netværk for Livslang Læring skal bidrage til politikudviklingen i landene inden for rammerne af Nordisk Ministerråds politiske prioriteter og målsætninger for perioden 2025-2030.
I 2019 vedtog de nordiske statsministre en fælles vision om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030. Al arbejde i Nordisk Ministerråd skal bidrage til at realisere denne vision gennem initiativer inden for de tre strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.
Inden for denne vision har MR-U vedtaget et samarbejdsprogram, som beskriver sektorens politiske prioriteringer og målsætninger i 2025-2030.
Livslang læring og kompetencepolitik indgår som et prioriteret område i MR-U’s samarbejdsprogram og er forankret i følgende mål og delmål:
Alle i Norden skal have adgang til uddannelse af høj kvalitet, fra tidlig alder gennem hele livet, uanset baggrund:
- Flere skal have gode grundlæggende færdigheder
- Uddannelsen skal bidrage til at styrke befolkningens demokratiske færdigheder, kritisk tænkning, digital dannelse og evne til at navigere i en ny media- og informationsvirkelighed
- Færre skal falde udenfor uddannelse og arbejdsliv, blandt andet gennem tidlige indsatser.
Fremtidens uddannelser i Norden skal afspejle samfundets og arbejdslivets kompetencebehov:
- Der skal være en god overensstemmelse mellem uddannelsessystemer og tilbud samt kompetencebehov for at realisere den grønne omstilling og bevare et godt velfærdssamfund
- Flere skal forbedre deres position på arbejdsmarkedet gennem efter- og videreuddannelse samt øget brug af validering
- Flere med udenlandsk baggrund skal deltage på arbejdsmarkedet gennem målrettede sprog- og opkvalificeringstilbud
- Flere skal gennemføre en uddannelse og få en god start på et inkluderende og ligestillet arbejdsliv.
Livslang læring er af natur sektorovergribende og involverer flere forskellige politikområder og sektorer. Derfor bør NLL ikke kun betragtes i lyset af MR-U’s prioriteter, men også i relation til andre politikområder i Nordisk Ministerråd.
Af særlig relevans for NLL’s arbejdsfelt er Nordisk Ministerråds integrationsprogram gældende fra 2025, som blandt andet har følgende delmål:
- Fremme kompetenceløft af voksne flygtninge og indvandrere, samt at eksisterende uddannelse valideres
- Fremme udvikling af virkningsfuld sprogundervisning som styrker social inklusion, uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedstilknytning.
Tilsvarende har Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) fokus på omstilling og kontinuerlig kompetenceudvikling i målsætningerne for deres samarbejdsprogram for perioden 2025-2030:
- Sikre en rettidig og retfærdig omstilling af arbejdsstyrken, så vi får alle med og har personer med de rette kompetencer til at gennemføre den grønne og digitale transition
- Styrke arbejdskraftsudbuddet og lige muligheder for alle, så Norden bedre kan imødekomme arbejdsmarkedets behov og få bragt hele arbejdsstyrkens kompetencer i spil.
Disse mål skal blandt andet realiseres gennem følgende delmål:
- Styrke kundskabsgrundlaget for, hvordan de nordiske arbejdsmarkeder og behovet for kompetencer påvirkes af den grønne og digitale transition
- Fremme grøn og digital omstilling på arbejdsmarkedet også uden for de store byer i Norden
- Fremme livslang læring og mulighed for omstilling, herunder at skabe bedre mulighed og incitament for at vælge en erhvervsrettet karrierevej i tæt samarbejde med relevante sektorer
- Styrke kundskabsgrundlaget for at få flere i beskæftigelse med særligt fokus på grupper med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, deriblandt seniorer, personer med funktionsnedsættelse, ikke-europæiske kvinder samt unge, der hverken er i uddannelse eller i job.
Synergier mellem sektorprogrammerne kan styrkes gennem gensidig informationsdeling, ved at fremme samarbejde og skabe forbindelser mellem relaterede sektorinitiativer samt ved at udvikle fælles tværsektorielle tiltag. Det er både Nordisk Ministerråds og NLL's ansvar at være proaktive og tage initiativ til at skabe samarbejde på tværs af ministerområder.
Endelig giver de skiftende ordførerskaber i Nordisk Ministerråd mulighed for at sætte særlige, aktuelle prioriteter og initiativer på dagsordenen.
Tværgående perspektiver
Nordisk Ministerråd har udarbejdet en policy
Policy kan hentes her: https://www.norden.org/da/node/59573
Nordisk Ministerråds sekretariat har i forbindelse med udarbejdelsen af dette programdokument gennemført en konsekvensanalyse af NLL's virksomhed for at vurdere, hvordan programmet i perioden 2018-2024 har haft indvirkning på de tværgående perspektiver.
Intersektionalitet refererer til samspillet mellem forskellige magtstrukturer, og hvordan faktorer som køn, seksuel orientering, alder, etnicitet, religion, klasse og evner påvirker menneskers muligheder i forskellige situationer.
Konkret indebærer det at stræbe efter en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i forskellige typer af udvalg og grupper (40-60 procent) samt at sikre en balanceret repræsentation baseret på andre relevante diversitetskriterier.
I forhold til NLL’s fremadrettede arbejde omfatter det både sikring af repræsentativitet i netværk og aktiviteter samt at arbejde med ligestilling i uddannelse som selvstændigt genstandsfelt.
Konsekvensanalysen peger desuden på, at NLL skal have fokus på tilgængelighed, særligt med henblik på personer med funktionsnedsættelser. Dette indebærer blandt andet at sikre, at møder og andre arrangementer er tilgængelige for alle deltagere uanset deres funktionsnedsættelse. Generelt bør FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap, som alle nordiske lande har ratificeret, følges.
Blandt andet er netværkenes påvirkning på FN's verdensmål blevet kortlagt. Resultatet af dette inkluderer blandt andet en one-pager til, hvordan man etablerer et bæredygtigt netværk.
One pageren kan findes her: https://nll.org/nyheder/hur-kan-vi-bli-mera-hallbara-som-nordiska-natverk/
Principperne kan hentes her: https://pub.norden.org/nord2020-012/#
Disse principper indebærer blandt andet at forstå og tage højde for, hvordan beslutninger og initiativer påvirker børn og unge, samt at inkludere deres viden og perspektiver i processerne.
Selvom NLL’s primære målgruppe er voksne, er de vejledende principper relevante i de tilfælde, hvor unge voksne indgår i målgruppen, eller hvor børn og unge indirekte berøres. Overordnet set bør princippet om at tage hensyn til og inddrage de relevante målgrupper, som aktiviteterne vedrører, være et grundlæggende element i NLL's arbejde.
Temaer for programperioden
NLL retter sig mod en bred vifte af aktører i Norden, der beskæftiger sig med uddannelse, livslang læring og kompetencepolitik. Dette omfatter undervisere, forskere, embedsmænd, repræsentanter fra virksomheder og beslutningstagere inden for formel, uformel og ikke-formel voksenuddannelse samt andre organisationer, der arbejder med livslang læring.
Selvom NLL's aktiviteter primært er målrettet fagfolk, er det afgørende, at alle initiativer og indsatser tager højde for slutmålgruppen – de voksne, som aktiviteterne og indsatserne er designet til. Nye tiltag skal bygge på en grundig behovsanalyse, og målgruppens perspektiver bør inddrages så vidt muligt, i overensstemmelse med afsnittet om tværgående perspektiver.
Målgrupper og interessenter
NLL retter sig mod en bred vifte af aktører i Norden, der beskæftiger sig med uddannelse, livslang læring og kompetencepolitik. Dette omfatter undervisere, forskere, embedsmænd, repræsentanter fra virksomheder og beslutningstagere inden for formel, uformel og ikke-formel voksenuddannelse samt andre organisationer, der arbejder med livslang læring.
Selvom NLL's aktiviteter primært er målrettet fagfolk, er det afgørende, at alle initiativer og indsatser tager højde for slutmålgruppen – de voksne, som aktiviteterne og indsatserne er designet til. Nye tiltag skal bygge på en grundig behovsanalyse, og målgruppens perspektiver bør inddrages så vidt muligt, i overensstemmelse med afsnittet om tværgående perspektiver.