Danmark

Konklusionen i 2017 på samordningssituationen i Danmark var, at der ikke fandtes formel samordning mellem uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren, selv om der i begge sektorer fandtes lovgivningsbestemmelse om, at der skal ske en samordning.

I dag ser situationen ikke meget bedre ud, snarere tværtimod, fordi samordnings­forpligtelsen er fjernet fra vejledningsloven, og fordi VEU-centrene, der varetog en vis form for samarbejde på tværs af sektorer, er nedlagt.  

Siden samordningsrapporten udkom i 2017, har der været en række centrale politiske udspil, der beskæftiger sig med områderne omkring uddannelse, arbejdsliv og arbejdsmarked. Det drejer sig først og fremmest om trepartsaftalen fra 2017, som er blevet forlænget 2 gange, dels i 2020 og i 2022. Der forventes opstart af nye forhandlinger medio 2023 med henblik på mere langsigtede løsninger på strukturelle forhold på Voksen og efteruddannelses (VEU)-området. 

Derudover nedsatte den forrige regering en reformkommission, der fik til opgave at komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer på arbejds­markedet og i uddannelsessystemet. Kommissionen er nedsat på tværs af ministerierne for Beskæftigelse, Børn og Undervisning, Erhverv, Uddannelse og Forskning, Udlændinge og Integration og Finans.

Endelig er der regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” for den nye regering, ”Regeringen Mette Fredriksen II, december 2022”.

Vejledningen for voksne foregår i Danmark i forskellige regi i henholdsvis uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren. I uddannelsesregi foregår den i form af Studievalg, der vejleder om videregående uddannelse, erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelse. Derudover foregår der vejledning på uddannelses­institutioner af alle slags. I arbejdsmarkedsregi foregår vejledning på jobcentre, i a-kasser, erhvervshuse og i fagforeninger, hvor der i den sidste kategori er sket både en vækst og en vis grad af professionalisering i de seneste mange år. eVejledning vejleder om uddannelse bredt og har også tilbud rettet mod arbejdslivet og virksomhederne og er den bredeste vejledningsordning, når det gælder voksne. eVejledning er i øvrigt åben for alle grupper, der har behov for vejledning. Der foregår også vejledning af voksne i andre systemer, som eksempelvis i fængsler, på daghøjskoler mv. Vejlednings­systemet er suppleret af forskellige informations­portaler, hvoraf Uddannelsesguiden (ug.dk) er den bredeste, indeholdende al offentlig uddannelse, mens voksenuddannelse.dk indeholder al offentlig voksen- og efteruddannelse.

Findes der en samordning mellem vejledningen i uddannelsessystemerne og arbejdslivs-/arbejdsmarkeds-/erhvervssektoren?

Der finder kun sporadisk samordning sted mellem vejledningen i uddannelses­systemerne og arbejdsmarkeds- og arbejdslivssektoren. Med nedlæggelsen af Det nationale dialogforum for vejledning i 2018 forsvandt det eneste formelle, centrale og nationale forum for dialog mellem uddannelsessystemet (grundskole, ungdoms­uddannelser, videregående uddannelser, efter-/videreuddannelser), arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, relevante ministerier, vejledningsinstitutioner og interesseorganisationer.

Det nedlagte dialogforums opgave med rådgivning af undervisningsministeren overførtes for så vidt angår vejledning om erhvervsuddannelser til ”Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser” (REU) og for så vidt angår voksenvejledning til ”Rådet for voksen- og efteruddannelse” (VEU-rådet). Ved denne opsplitning af vejledningen opstod der et hul på voksenvejledningens område, fordi VEU-rådet ikke dækker det videregående område, men kun beskæftiger sig med grundlæggende VEU.

Med Trepartsaftalen om en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videre­uddannelse fra 2017 mellem arbejdsmarkedets parter og den daværende regering blev VEU-centrene nedlagt med virkning fra udgangen af 2018. VEU-centrene havde haft et samarbejds- og til dels samordningsansvar for skoler på grundlæggende voksenniveau, men også for samarbejde rettet mod arbejdsmarkedssektoren i form af jobcentre, a-kasser og andre relevante samarbejdspartnere.

I forbindelse med nedlæggelsen af VEU-centrene opfordrede Trepartsaftalen fra 2017 til etablering af ”frivillige partnerskaber” mellem udbydere af VEU og relevante regionale aktører på arbejdsmarkedet. Dette er reelt kun sket i meget begrænset omfang.

I Trepartsaftalen blev det i stedet aftalt at ”styrke samarbejdet og koordinationen mellem aktørerne inden for voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet samt erhvervsfremme-, innovations- og beskæftigelsesområdet” gennem oprettelsen af en VEU koordinationsordning i de 3 beskæftigelsesregioner, som betjener de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). 

Trepartsaftalen flyttede endvidere opgaven med voksenvejledning og rådgivning af virksomheder fra de nu udfasede VEU-centre til en national, digitalt baseret voksen­vejledningsenhed, forankret i regi af eVejledning. Denne vejledningsenhed er ikke tilskrevet en formel forpligtelse til samordning og/eller koordination. Samtidig oprettedes et digitalt overblik over voksenuddannelse og tilknyttede ordninger, voksenuddannelse.dk, hvortil der er knyttet en elektronisk vejledningshotline, der betjenes af eVejledning.

Den reformkommission, den tidligere regering nedsatte, barslede i 2022 med de første af en lang række anbefalinger omkring uddannelse og arbejdsmarked.^[4] Reformveje 1 omhandler specielt universiteterne og voksen- og efteruddannelse og indeholder 35 anbefalinger inden for områderne: Nye veje til de længste uddannelser; Livslang læring til dem med mindst uddannelse; Lettere at drive virksomhed. Fælles for anbefalingerne er, at de skal fremme en fortsat høj produktivitet, som skal under­støtte en høj velstand også i fremtiden. Livslang læring er et gennemgående centralt element heri. I denne sammenhæng er det interessant, at kommissionen foreslår en ændret fordeling af uddannelsesressourcer, således at halvdelen af kandidatuddannelserne forkortes med et år med henblik på at flytte ressourcer til senere i arbejdslivet og dermed understøtte livslang læring.

Omkring vejledning omfatter Reformveje 1 et forslag om at skabe et nyt digitalt overblik for efter­uddannelse, suppleret af en permanent digital hotline tilsvarende den, der er tilknyttet voksenuddannelse.dk.  Det nye digitale overblik over efter­uddannelse skal rette sig mod borgerne og udgøre et personaliseret billede af uddannelses­muligheder. Det skal på digital basis præsentere konkrete forslag til kurser og uddannelse, baseret på borgerens beskæftigelses- og uddannelseshistorik, og vise den korteste vej til relevant uddannelse. En sådan ”automatisering” af vejledningen kan betyde, at der kun bliver taget udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og ikke også i den enkelte voksnes ønsker og interesser. Desuden kan der være risiko for, at sådanne ”automatforslag” i forhold til kompetence- og karriereudvikling bliver unuancerede og forsimplede, fordi de også kan have svært ved at tage højde for karriere- og brancheskift, som kan være af stor betydning for både den voksne og omstilling på arbejdsmarkedet.

I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, som delvist bygger på reform­kommissionens anbefalinger, peges der på, at regeringen vil fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet. Man skal kunne uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv, så man ikke er låst fast af det uddannelsesvalg, man træffer som ung. Angående beskæftigelsesindsatsen ønsker regeringen at sætte den enkelte ledige i centrum og give mere frihed uden at gå på kompromis med jobfokus. Beskæftigelsesindsatsen skal fornys og reformeres. Kommunerne får blandt andet større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen. Man ønsker at nedlægge jobcentrene for at frisætte kommunerne i forhold til statslig regulering mv. Vejledning er dog overhovedet ikke nævnt, udover at man ønsker bedre vejledning til universitetsstuderende omkring deres kandidatuddannelse.

Har de centrale ministerier og myndigheder givet klare retningslinjer på samarbejdet?

Koordineringsansvaret er placeret hos de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR), der administrativt betjenes af de 3 beskæftigelsesregioner i landet. Koordinerings­forpligtelsen er indskrevet i arbejdsmarkedsrådenes opgaver i ”Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen”, kapitel 5, hvor der i § 29, stk. 2 står om opgaven: Rådet ”samarbejder og koordinerer beskæftigelses­indsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-udbydere og erhvervshuse, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen”.^[5] Der er ikke givet anvisninger på, hvordan opgaven skal udføres i praksis. Den formelle koordinering, der reelt foregår, ser ud til at have sit primære fokus på arbejds­markedets aktuelle behov for voksen- og efteruddannelse og på at undgå flaskehalsproblemer og rekrutteringsudfordringer. Desuden ser den ud til at foregå på systemniveau og ikke med udgangspunkt i vejledningen. 

Hvordan ser samordningen ud konkret? Med andre ord, hvilke vejledningsopgaver forudsætter samarbejde mellem aktørerne, hvordan er samarbejdet opbygget, og hvordan er det udformet i vejledningen af voksne?

Egentlig samordning af vejledning er der ikke tale om, men der eksisterer en række initiativer på tværs af sektorerne omkring løsning af forskellige udfordringer, primært omkring sikring af kompetenceforsyningen på arbejdsmarkedet, det vil sige samarbejde omkring rekrutteringsudfordringer og forebyggelse af flaskehalse. Samarbejdet synes derfor først og fremmest at handle om at dække aktuelle og konkrete uddannelsesbehov på arbejdsmarkedet og i mindre grad om en almen vejledningsindsats.

Gennem VEU-rådet sker der også en form for kommunikation og samarbejde, idet rådet er sammensat på tværs med repræsentation fra uddannelses- og arbejdsmarkedssiden. Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren med henblik på opgaver og emner, der har betydning for voksen- og efteruddannelsesområderne, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). Siden ansvaret for voksenvejledningen overgik til VEU-rådet, har emnet ikke været behandlet som selvstændigt punkt på en dagsorden^[6], og ifølge referaterne er der heller ikke noget, der tyder på, at det er et emne, der er genstand for meget diskussion på møderne.

Trepartsaftalen har afsat midler til en opsøgende indsats i forhold til at højne medarbejderes basale færdigheder og løfte ufaglærte medarbejdere til faglært niveau. Denne opsøgende indsats er forankret hos arbejdsmarkedets parter og opfattes i varierende grad som vejledning. Nogle ansatte i den opsøgende indsats har valgt at tage (dele af) vejlederuddannelsen for at løfte kompetenceniveauet for indsatsen, mens andre ansatte og organisationer i højere grad ser opgaven som et spørgsmål om rekruttering. Når opgaven ikke grundlæggende bliver forstået som en vejledningsopgave, er det også vanskeligt at lade et vejledningsperspektiv indgå i samarbejdet om og koordineringen af opgaven.

RAR arbejder med en række initiativer, hvor rådene byder ind til et samarbejde på tværs af arbejdsmarked og uddannelse. Det drejer sig eksempelvis om ”Job-VEU modellen”, ”Realkompetence (RKV) tjek” og ”Uddannelsesambassadør-ordningen”.

Job-VEU modellen^[7] lægger op til et øget samarbejde mellem beskæftigelses­system, brancheorganisation, uddannelsessystem og faglig organisation med henblik på opkvalificeringsindsats, primært omkring ufaglærte. Job-VEU modellens hensigt er at virke som en vejviser, der angiver en klar retning for koordinering og samarbejde om det gode match gennem opkvalificering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har endvidere taget initiativ til sammen at udarbejde en vejledning om realkompetencevurdering (RKV) af ledige. RKV har været en stor udfordring i samarbejdet, fordi der har været en meget forskellig opfattelse af, hvad en RKV indebærer, og ligeledes hvad der skal til for at opnå formel anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer. Initiativet skal styrke samarbejdet mellem de to systemer og skabe en fælles forståelse af processen omkring realkompetence­vurdering.^[8] 

Som et tredje eksempel på at styrke kommunikation og samarbejde på tværs kan nævnes ordningen med uddannelsesambassadører. Ordningen har til opgave at fremme forståelse og viden om uddannelse blandt medarbejdere i jobcentre med henblik på at motivere ufaglærte til opkvalificering, specielt løftet fra ufaglært til faglært. Ved sidste trepartsforlængelse i 2020 fik a-kasserne også mulighed for at få støtte til at ansætte en uddannelsesambassadør. Uddannelsesambassadøren er særligt godt klædt på omkring viden om uddannelse og skal som tovholder styrke samarbejdet mellem uddannelses­institutionerne, jobcentret/a-kasser og VEU-koordinatorer om uddannelsesløft og voksenlærlinge­ordningen. Tilskudsordningen til at ansætte en uddannelsesambassadør er lige nu indstillet, da den er under evaluering. På trods af manglende økonomisk støtte har nogle kommuner valgt at fortsætte ordningen.

Et eksempel på et tværsektorielt samarbejde, der er opstået nedefra, uden for RAR’s samordningsforpligtelse, er det samarbejde, der foregår mellem de videregående uddannelsesinstitutioner, hovedsagelig universiteterne og jobcentre/a-kasser/fagforeninger. Samarbejdet er forankret i vejledningen mellem uddannelsesinstitutionernes karrierecentre og vejledere/sagsbehandlere fra arbejdsmarkedssiden og har til formål at støtte de studerende i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv. Selv om samarbejdet ikke har basis i lovgivning, har det alligevel en delvis formel karakter, fordi det er indgået og beskrevet på institutionsniveau.    

Er behovet for samarbejde defineret tilstrækkeligt tydeligt og konkret?

Nej, overhovedet ikke. Bestemmelsen om samordning og koordinering i uddannelsessektoren er tværtimod blevet fjernet fra vejledningsloven, men eksisterer fortsat i arbejdsmarkeds­sektoren gennem de 8 RAR, men her ser der ud til at være et mere snævert fokus rettet mod rekrutteringsproblemer og andre balance­problemer på arbejdsmarkedet. Desuden er der ikke tale om et samarbejde eller en samordning af vejledningen, men i højere grad mellem systemer og ordninger. 

I forbindelse med VEU-trepart er der oprettet en referencegruppe bestående af alle involverede parter, det vil sige fagforeninger, a-kasser og jobcentre. I og med at eVejledning også betjener samme voksengruppe, har eVejledning taget initiativ til at samarbejde med alle parter, der indgår i referencegruppen, selv om det ikke er beskrevet lovgivningsmæssigt eller bestemt formelt på anden måde. Samarbejdet består i oplæg for sagsbehandlere, vejledere, uddannelsesambassadører, tillidsrepræsentanter i de forskellige fagforeninger, som mangler viden om uddannelse. eVejledning kan supplere med viden om uddannelse, der ligger uden for det område, de pågældende arbejder med, når den voksne ønsker at skifte retning eller tage efteruddannelse på et højere niveau.

Hvilke former for uformelt samarbejde findes der?

Det begrænsede og sporadiske vejledersamarbejde, der eksisterer på tværs i Danmark, ser ud til primært at fungere på det uformelle niveau. Eksempelvis eksisterer der stadig en række uformelle netværk på tværs af uddannelse og arbejdsliv tilbage fra de Vejledningsfaglige Udvalg (VFU), der blev nedlagt med strukturreformens etablering i 2007. Andre er fortsat efter opløsningen af voksenvejledningsnetværkene, der eksisterede i perioden 2007-09. Disse eksempler på uformelle netværk eksisterer uden nogen form for regulering og i kraft af ildsjæle og i ønsket om at kommunikere og have kontakt på tværs i vejledningen. Medlemmerne kan se, at de har nytte af at udveksle viden på tværs. Disse fora har primært karakter af kommunikation og kan også befordre et konkret vejledersamarbejde.

Derudover er der også uformelt samarbejde omkring formelle vejledningsordninger, hvor ordningerne selv har taget initiativ til samarbejde, simpelthen fordi det giver god mening. Et eksempel er de initiativer, eVejledning har taget, og som er beskrevet i det ovenstående. Derudover er der også tiltag til uformel kommunikation og samarbejde gennem det initiativ, Studievalg Danmark har taget i retning af at etablere Studievalgsråd, oprettet under hvert af de 7 studievalgscentre. Foruden ledelsesrepræsentanter fra ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervsuddannelser, er det også hensigten, at RAR’s administrative enhed, Arbejdsmarkedskontoret, skal være repræsenteret. For vejledere afholdes hvert år netværksmøder med deltagere fra stort set alle grene af uddannelses­systemet. Uformelt arbejder Studievalg også med afholdelse af virksomhedsbesøg og har af og til oplæg fra branchefolk, og det giver indsigt i ’efterfølgende beskæftigelse’ og i voksengruppen.

Der foregår også en stor grad af kommunikation og udveksling af information og viden mellem vejledere fra forskellige systemer gennem vejlederuddannelsen, Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning (DUEK), hvilket også var en af hensigterne med at etablere en tværfaglig vejlederuddannelse. Dette sker også gennem Master i professionel vejledning, men ikke i samme brede forstand, fordi uddannelsen, på grund af et højere adgangskrav, har en smallere målgruppe.

Endelig sker der også en form for samordning gennem den faglige forening ”Danmarks Vejlederforening”, der samler vejledere fra alle dele af vejledningen, ung – voksen, uddannelse – arbejdsliv. Den anden vejlederforening, der eksisterer i Danmark, ”Ungdomsuddannelsernes vejlederforening”, har, som navnet antyder, et snævrere sigte.

[4] Anbefalingerne i form af Reformveje 2 kommer i maj 2023 og omhandler Dagtilbud og folkeskole, ungdomsuddannelse samt kvalitet i alle uddannelser og dagtilbud. Reformveje 3 kommer ligeledes i maj 2023 og omhandler Unge og voksne udsatte borgere, som har særligt svært ved at få en uddannelse og/eller job.

[5] Bekendtgørelse af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

[6] På mødet den 24.6.2020, hvor årshjulet for 2021 blev behandlet, fremgår det, at vejledningsindsatsen skulle på dagsordenen i løbet af 2021, men det skete ikke

[7] Vejviser til Job-VEU modellen

[8] Ny vejledning til kommunerne om realkompetencevurdering for ledige