Forfatter: Hallur Mohr Sverrason.
Denne undersøgelse er gennemført i tidsrummet august-november 2025. Unge, der hverken er i uddannelse, arbejde eller træning, bedre kendt som NEETs (Not in Education, Employment or Training), udgør en relativt lille, men samfundsmæssigt vigtig gruppe på Færøerne. På trods af gruppens betydning findes der kun begrænset viden om dem og de mekanismer der ligger bag deres position uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Manglen på systematiske data gør det vanskeligt at udvikle målrettede politiske og pædagogiske indsatser.
Dette projekt er gennemført som led i forberedelsen af det projekt, som Nordisk Netværk for Livlang Lære (NLL) er i gang med, hvor man undersøger NEETs i Åland, Grønland og Færøerne. Projektets formål har ikke været at kortlægge NEET-gruppen kvantitativt, men derimod at afdække, hvordan centrale færøske interessenter forstår fænomenet, og hvilke strukturelle udfordringer og muligheder de peger på. Ambitionen har været at skabe et vidensgrundlag, der kan fungere som bro mellem forskning og praksis.
Metodisk tilgang
Projektet bygger på kvalitative data indsamlet gennem feltobservationer fra et stakeholdermøde samt to fokusgruppeinterviews med aktører, der arbejder tæt på unge i risiko for marginalisering. Deltagerne repræsenterede blandt andet undervisningssektoren, socialforvaltningen, arbejdsmarkedet, kommuner samt institutioner med særligt ansvar for vejledning og integration.
Den kvalitative tilgang har haft et klart formål: at indfange de betydninger, fortolkninger og prioriteringer, som præger praksisfeltet. Analysen er gennemført som en tematisk analyse, hvor fire gennemgående temaer viste sig på tværs af datamaterialet: (1) forståelsen af NEETs som en bred og heterogen gruppe, (2) betydningen af meningfuldhed, tilhørsforhold og selvværd, (3) manglen på forebyggende strukturer, særligt i overgangen fra folkeskole til man er 18 år gammel og (4) et behov for stærkere tværsektorielt samarbejde.
NEETs som en bred og heterogen gruppe
Et centralt fund er, at interessenterne afviser en snæver eller individualiserende forståelse af NEETs. Gruppen opfattes som bred og sammensat og spænder fra unge med psykiske eller sociale udfordringer til unge med migrationsbaggrund, sproglige barrierer eller brudte skoleforløb. Flere aktører peger på, at selve betegnelsen NEET kan virke stigmatiserende, fordi den definerer unge ud fra fravær frem for potentiale.
I den færøske kontekst fremhæves det, at strukturelle forhold spiller en større rolle end individuelle mangler. Et lille og relativt homogent samfund med høje sociale forventninger kan forstærke oplevelsen af at falde udenfor. Når uddannelsessystemet samtidig er præget af faste rammer og begrænset fleksibilitet, bliver konsekvensen, at unge, der ikke passer ind i normen, risikerer at glide ud mellem systemerne.
Meningfuldhed, tilhørsforhold og selvværd
Et gennemgående tema i både feltobservationerne og fokusgrupperne er betydningen af meningfuldhed. Interessenterne beskriver, hvordan unge først for alvor motiveres, når de oplever at have en funktion, et tilhørsforhold og en værdi for andre. Uddannelse og arbejde opfattes ikke som mål i sig selv, men som midler til at opnå anerkendelse, identitet og selvværd.
Flere aktører fremhæver, at unge ofte internaliserer samfundets forventninger om produktivitet. Når de ikke lever op til disse forventninge sker der en selvstigmatisering, hvor de unge kan opleve at de ikke er gode nok.. Dette gælder ikke mindst unge, der mange gange har oplevet nederlag i skolen. I den forstand bliver NEET-positionen ikke kun et strukturelt problem, men også et eksistentielt.
Forebyggelse
Projektet peger tydeligt på, at interessanterne mener at forebyggelse er den mest effektive strategi, men også den mest udfordrede. Særligt overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse fremhæves som et kritisk punkt. Her mangler der klare ansvarsplaceringer, og unge, der ikke umiddelbart er klar til en ungdomsuddannelse, risikerer at stå uden tilbud.
Flere interessenter efterlyser mere fleksible mellemformer, der kan rumme unge, som har brug for tid, støtte eller alternative læringsformer. Eksisterende tilbud fremhæves som positive eksempler, men samtidig påpeges det, at mange unge falder udenfor på grund af rigide krav, for eksempel i forhold til timetal eller sprogkundskaber.
Tværsektorielt samarbejde
Det fjerde hovedtema er behovet for stærkere tværsektorielt samarbejde. På tværs af sektorer er der enighed om, at ingen enkelt institution kan løfte opgaven alene. Udfordringerne opstår netop i mellemrummene mellem uddannelse, socialforvaltning, beskæftigelse og sundhed.
Interessenterne peger på, at der allerede findes mange gode initiativer, men at de ofte fungerer parallelt frem for sammenhængende. En gennemgående anbefaling er derfor at styrke koordinering og samarbejde og at bygge videre på eksisterende strukturer frem for at skabe nye, isolerede projekter.
Konklusion
Undersøgelsen bidrager med et vidensgrundlag, der kan informere både den videre forskning og politiske prioriteringer. Det centrale budskab fra interessenterne er klart: løsninger findes ikke i standardiserede modeller, men i fleksible, meningsfulde og tværgående indsatser, der ser unge som ressourcer, ikke som problemer.
