12/08/2024

Danmark

Efter- og videreudddannelse, Voksenuddannelse

4 min.

Efteruddannelse skal gøre medarbejdere klar til fremtiden

Efteruddannelse kan være et effektivt og hurtigt redskab til at få den arbejdsstyrke, som virksomheder og politikere ønsker sig. Men efteruddannelse bliver ikke prioriteret højt, og det kan på lidt længere sigt blive et problem, mener Lars Thore Jensen, som er direktør for AMU Fyn.

Lars Thore Jensen

I Danmark forsømmer man at bruge efteruddannelserne til at give arbejdsstyrken de kompetencer, der er brug for i fremtiden, frygter Lars Thore Jensen, som er er direktør for AMU Fyn.

Beskæftigelsen i Danmark er tårnhøj. Mange virksomheder har brug for alle de kvalificerede medarbejdere, de kan få. Med så meget gang i hjulene kan det være svært at finde tid til efteruddannelse, og fristende for virksomhederne at holde blikket stift rettet mod den næste ordre.

Det kan dog give udfordringer på længere sigt, advarer Lars Thore Jensen, som er direktør for AMU Fyn.

– Mange af dem, der arbejder i dag, tog kurser som voksne for måske 15 eller 20 år siden. Nogle af dem var ledige, og de lærte at køre truck, svejse eller betjene nye it-programmer. Det profiterer arbejdsmarkedet af, men når vi ikke uddanner så mange i dag, hvem skal så have de nye job om 10 eller 15 år, spørger han.

Brug efteruddannelse til forandringer

Aktiviteten inden for efter- og videreuddannelse har i Danmark været dalende i flere år. For eksempel faldt antallet af personer, der deltog i AMU-aktiviteter, med cirka 40 procent mellem 2011 og 2023. Det skyldes ikke kun virksomhedernes travlhed. Uddannelsespolitikken er en væsentlig årsag. 

– AMU er på forskellige måder knyttet til centrale uddannelsesprincipper. Vi har meget fokus på fuldtidsuddannelser, men flere end tre millioner danskere er i arbejde, og de har i høj grad også brug for at få nye kompetencer. Hvordan skal de for eksempel lære om bæredygtighed eller automatisering, hvis de ikke får uddannelse?, siger Lars Thore Jensen.

Han opfordrer til, at samfundet i højere grad bruger efteruddannelsen som et aktivt redskab.

– I Danmark vil vi være grønnere, og vi vil gerne digitalisere. Man skal bruge efteruddannelsessystemet til at få det, man gerne vil have. Bruger man de ordinære uddannelser, tager det meget længere tid. Det kan måske tage 10 år, fra man beslutter det, til man ser resultater, siger direktøren.

Han efterlyser en mere konsekvent håndtering af efteruddannelsesområdet.

– Man kunne have et mål om, at alle, i hvert fald i relevante brancher, bruger 14 dage om året på at tage efteruddannelse i bæredygtighed. På den måde kan man være med til reelt at flytte noget og drive den udvikling frem, som man gerne vil have.

Konkurrenceparameter for virksomhederne

Lige nu er der langt større fokus på det ordinære uddannelsessystem end efteruddannelse, forklarer Lars Thore Jensen.

– Vi er som samfund meget optaget af, hvor mange som tager eksempelvis ungdomsuddannelser, men ikke optagede af, om folk i arbejde får opkvalificeret deres kompetencer på trods af, at det er til gavn for både virksomheder, enkeltpersoner og samfundet, siger han.

For virksomhederne kan det være et konkurrenceparameter, at medarbejdere kan få efter- og videreuddannelse. 

– Det kan være en måde at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samtidig kan veluddannede medarbejdere gøre virksomheden mere fleksibel og gøre den bedre rustet, når der kommer markedsskred, siger han.

For den enkelte er der den store fordel, at man med uddannelse bliver en mere attraktiv arbejdskraft. 

– Jo mere uddannelse, desto sværere vil du være at fyre, og desto nemmere vil du have ved at få et andet job – også i en anden branche, siger Lars Thore Jensen.

Der mangler vejledning til voksne

Der er dog flere grunde til, at danskerne ikke stormer ind på uddannelsesinstitutionerne for at videreuddanne sig. En af dem er, at de ikke altid ved, hvor de skal gå hen. Der mangler nemlig et sammenhængende voksenvejledningssystem, som kan levere hurtige og enkle svar til dem, der har spørgsmål til deres egen uddannelse, fortæller Lars Thore Jensen.

– Du kan søge på nettet, og der er masser af uddannelsesinstitutioner, der vil have dig til at tage en uddannelse hos dem. Men der findes ikke den uvildige vejledning. Det ville være en stor fordel, hvis man kunne gå et sted hen og få den, siger han og peger på en af konsekvenserne af, at systemet er vanskeligt at gennemskue.

– Når noget er vanskeligt at gennemskue, så holder man sig væk.

Endnu en barriere er, hvis en uddannelse tager lang tid. Skal man gøre det mere attraktivt for den enkelte, vil det være en fordel med et større fokus på, hvad Lars Thore Jensen  kalder ”modulisering af uddannelserne.”

– Lidt som med legoklodser, hvor man kan tage lidt ad gangen. For især kortuddannede kan det være svært at gå i gang med en hel uddannelse. Men hvis man langsomt kan bygge ovenpå, kan det være motiverende, siger han.

Nyeste artikler fra NLL

Gruppe mennesker taler og slapper af på en bænk i solrigt bymiljø med moderne og traditionelle bygninger i baggrunden.

02/12/2025

Grønland

3 min.

Et nyt fælles NLL-projekt mellem Grønland, Åland og Færøerne skal sikre kompetenceudvikling og inklusion for landenes ungemålgrupper. I Grønland var der stor interesse for projektets første online-møde for interessenter.

Bo Nygård talar vid ett podium under lansering av NLL:s samarbetsprojekt på Åland, med presentation projicerad på stor skärm i konferenslokal.

02/12/2025

Åland

4 min.

Andelen unga på Åland som varken arbetar, studerar eller deltar i sysselsättande åtgärder är högre än i Finland och Sverige. Nu tar Åland en aktiv roll i ett nytt nordiskt NLL-samarbete med Färöarna och Grönland. Målsättningen är att samverka och bättre förstå och möta målgruppen NEET. Ett första steg togs i Mariehamn i slutet av september.

Fannar Freyr Gíslason og Daníel Smári Bjarnason smiler og poserer sammen på et lager med hyller, paller og industrimateriell i bakgrunnen.

01/12/2025

Island

6 min.

-Han er som en gave fra himmelen.

Share This